- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
754

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - E. Skram: Moderne Forfattere. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

brydende Skrifter, har hans personlige Forbindelser med et talrigt
Udvalg af Europas ypperste Aander skærpet hans Ævne tiL af
Skinnet i et ham fremmed Samfund at uddrage dettes Væsen.
Brandes er forlængst af Livet selv bleven vænnet til at klare sig
bestandig nye og som oftest betydelige Personligheders sjælelige
og aandelige Vilkaar. Og saa ejer han en Egenhed, der i
uberegnelig Grad hjælper ham til at faa Udbytte af sine
psykologiske Iagttagelser: han forstaar at finde det i Menneskenaturen,
hvori der er Grøde. Brandes stiller nu og da til Skue en kraftig
Misfornøjelse, og hans Ord har mangfoldige Gange ramt som
dræbende Hug. De dumme ser i ham en Nedbryder. Naturligvis
har han som Fornyer brudt meget ned. Men Hemmeligheden ved
denne Mand er netop hans store og ivrige Sans for det, der
udbedrer Menneskenes Skader, det aandeligt sunde og modige, det,
der bestaar ved sin egen Magt og bringer nyt Levestof ind i
Verden. Goethe, Lassalle, Miil, Hugo og Holberg,
Gennembruddets Mænd paa ethvert Omraade, dem er det, han begriber
som Folk af sin egen Art. Er det ikke netop Brandes, der siger,
at Kærlighed til det store er en Smerte, som man lindrer ved at
udrette noget? Med denne opmærksomme Lyst til at følge
Livets Selvfornyelse paa alle Punkter staar i Forbindelse hos ham
en Tvivleævne, der er munter, som kunde den være født og
oplært paa Søen. Den fører Brandes forbi al Vrøvlet, forbi det
forpjuskede og opstillede, det officielles tre Skridt .frem og to
tilbage, han tror ikke derpaa, og mener, at Folk lyver urimelig
meget for hverandre. Saaledes udrustet gaar han i sine
psykologiske og folkepsykologiske Studier paa Spor efter det
oprindelige, det sande menneskelige, og hvor han standser med sin
Gaffelkvist kan man være rolig for, at her er der virkelig ogsaa
noget at finde.

Det smukkeste Bevis paa sin Ævne til at paapege det til
Grund liggende i en aandelig Tilstand, det, der uafhængig af
offentlige og almindelige Meninger kaster sit Frø blandt Menneskene,
giver han i det helt igennem udmærkede fjærde Kapitel af de
russiske Iagttagelser og Overvejelser og navnlig i Skildringen
af >Nigilister af begge Køn«. Man er her paa de virkelige
aandelige Højder, og her vil man træffe Fordomsfrihed og
overlegen Ro i Opfattelsen, om det nogensteds skal lykkes.
Fremstillingen har dertil det Fortrin at være en ligefrem Beretning
om, hvad Brandes i Rusland har set og hørt. Han drager ikke
Slutninger ud over, hvad det for Haanden værende Stof med-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0794.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free