Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Carl Ewald: Billedtekster - Julius Paulsen: Adam og Eva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
underlige gamle Bog til at tale. Og naar jeg saa ikke kunde og
græd for det, saa sagde Bedstemo’er, at jeg var for ung. Det
kom nok, naar jeg blev ældre. — Og ser De ... Billedet der ...
jeg tror, det er saadant noget for min Ungdom, som
Evangelie-bogen var for gamle Bedstemo’er. Mange, mange Gange har jeg
gaaet i Kirke hos det. Det hjælper mig, naar jeg har det ondt,
og det sætter Seglet paa min Glæde. Jeg gik herop, naar jeg
var træt af at danse, ked af at læse, led ved at sy og »gaa i
Huset«. Naar det var dødt og tomt i mig, og jeg syntes ikke,
Lavet var værd at leve. Og saa naar jeg var saadan. at jeg ikke
kunde staa og gaa for Uro og Længsel ... etter én at holde af,
forstaar De nok? Unge Kvinder tænker aldrig paa andet. For
der er ikke andet.«
Hun bøjede sig fremover og saa paa sine Fødder. Han
famlede efter hendes Haand, og hun gav ham den rolig uden
at se op.
»De siger, De elsker mig,« sagde hun saa. »Og jeg tror
Dem godt. Hvorfor skulde De lyve? Men der er saa mange
Slags Kærlighed til. Og nu skal De vide, hvad jeg forlanger af
den Mand, hvem jeg skulde give mig til i Glæde. Jeg vilde ikke
spørge ham, om han havde holdt af andre før mig. Hvad kunde
han for det, om han havde det? ... og hvad kom det os ved?
Jeg vilde heller ikke bede ham love mig, at han vilde holde af
mig for bestandig. Hvor skulde han kunne love det? Og hvor
skulde jeg kunne klage, om jeg saa kun havde været hans og
han kun min et Aar, en Maaned, en Dag? Men jeg vilde vide,
hvad jeg var ham værd.«
Hun tav og bøjede sig dybere ned over sit Skød. Saa
rødmede hun pludselig stærkt og trak Fødderne ind under Kjolen.
Hendes Haand rystede i hans, og hendes Blik fløj usikkert hen
over Gulvet. Men straks efter løftede hun Hovedet igen og saa
ham trohjærtet ind i Øjnene.
»Hvorfor skulde jeg ikke sige Dem det, som jeg tænker
det? Jeg har aldrig sét andet, end ærligt og bravt af Dem, og
jeg véd, De vil ikke bedrage mig. Derfor skal De vide, at for den
Mand, jeg gav mig hen til, vilde jeg staa som Eva der paa Billedet
for Adam. Min Længsel vilde være nøgen for hans Blik som
hun. Jeg vilde være for lykkelig til at tinge med min
Kærlighed, ... for stolt og for kærlig til at skjule en Fold i min Sjæl.
Og derfor ...«
%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
