Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Herman Bang: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der findes i Pjæcen én Scene af Virkning. Madam Kruse
kommer til sin Svigersøn Hassings (Skibsrederens) Kontor og
mælder, at Grete, hendes Datter, hans Forlovede, er rejst, flygtet.
»Hvor hen?c spørger Hassing. »Til Island«, svarer Moderen.
»Til Island — naar?« spørger Hassing. »I Morges.« — »Med
hvem?« — »Med et af Deres Skibe.« — »Mine? — hvilket?« —
»Med Havfruen«, svarer Moderen.
— »Havfruen« ...
»Havfruen« er en Plimsoller, et Dødens Bytte, sendt ud af
Hassing for at redde Assurancen. »Havfruen« kan ikke naa
Land, og paa »Havfruen« er nu hun om Bord — sendt i Døden
af ham, af ham selv...
Scenen er saare virkningsfuldt tænkt, og paa dette ene
Punkt mærker man den folkelige Dramaforfatters stærke Haand.
Der kunde herom være arrangeret en ægte Folkekomedie.
Men des værre er det paa »et maritimt Folkelivsbillede«,
Forfatterne har faaet Bestilling. De maa derfor om Bord — til Orlogs.
Og paa Fregatten »Sjælland« er der uheldigvis ikke blot
ingen Plads til Folkekomedien, der tier overhovedet Komedien.
Paa Fregatten begynder Billederne, og hører Dramaet ganske op.
Vi ser Matroserne gaa til Køjs og purres ud, vi ser dem
feje Dæk og holde Hvil — men alle disse Billeder har slet intet
med Historiens Fabel at gøre. Fablen lægger sig i Vinterhi,
mens vore Øjne forlystes. Opgaven var den: at bore
Dramaets Traade ind gennem alle disse Optrin, at lade
Intrigen fortsætte sig gennem disse maritime Tableauer. Lad os
tage blot ét Eksempel. Der skal være Tøjeftersyn paa Fregatten,
og tungt belæssede kommer femti Matroser slæbende med store
Kasser. I blot én af disse Kasser maa dog nu et Hjul til
Dramaet være skjult, en Traadende blot af Intrigen maa forvilde sig
ud deraf...
Nej.
I disse halv hundrede Kasser findes ikke saa meget som
det tyndeste Stykke Garn, der fortsætter Intrigens Spind. Der er
kun veritabel Traad og Naal og gamle Klæder, og Matroserne
synger en Vise, mens de, i malerisk Klynge,’ lapper, og Dramaet
— tager sig en Lur.
Sligt er i Længden utilstedeligt. De unge Forfattere bør
forstaa, at deres Hverv er et virkeligt Arbejde, og at det fordrer
Studium. Af Forbilleder vil de i fransk Literatur finde nok. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
