Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa betegnende, at en Læser, der ikke netop er Fagmand, som
Bjørnstjerne Bjørnson, kunde samle sine Indtryk i dette, der
forekommer i hans Anmældelse af »Etiken«: »Forfatteren er
utvivlsomt en af de ædleste Personligheder iblandt os«. Jeg har hørt
Mænd, som tiltroede Bjørnson en Naivetet, jeg ikke tillægger
ham, udlede dette Udbrud af den populære Mening, at jo ædlere
den Materie er, der behandles, des ædlere er den skrivende selv,
saa at Høffding, hvis han havde indskrænket sig til at skrive om
Psykologi, kun vilde have staaet for Anmælderen som dygtig og
lærerig, men nu, som Forfatter af en Etik, avancerede til ædel.
Jeg deler ikke denne Anskuelse. Allerede naar man staar overfor
Høffdings tidligste Skrifter, er Hovedindtrykket det af Forfatterens
brave Karakter.
Jeg tror derfor heller ikke, at Professor Høffding ser rigtigt
paa sig selv, naar han (i sin Afhandlings Overskrift) betegner sig
som en demokratisk Badikaler. Jeg finder intet radikalt i hans I
Tankegang, hverken her eller andensteds. Jeg tror lige saa lidt, ’
at Professor Høffding ser rigtigt paa sig selv, naar han (i sin
Afhandling S. 860) antyder, at han hører til de revolutionære
Aander. Jeg finder intet revolutionært i hans Aandsretning eller i
Holdning. Han har af Naturen et Hang til aandeligt at opslaa *
sine Pauluner der, hvor rolig Fornuft, stille Respektabilitet, 1
hæderlig Flid, en prøvende og forsigtig Skønsomhed vurderes og ’
hersker. For ham som for de fleste her til Lands er i Grunden intet
alvorligt undtagen Alvor. Han kommer ubevidst eller halvbevidst
altid til at staa som Talsmand for Idealer, der enten allerede er aner- \
kendte eller dog let kunne blive anerkendte, fordi de ere i nær Slægt
med de religiøse og moralske Idealer, som.pirken har opdraget
Befolkningen til at dyrke eller som Politiken har opøvet Befolkningen
til at tro paa. Deraf det »milde« i hans Tankegang. Deraf det
lidt faderlige i hans Tone. Han begyndte som Teolog og, uden
at han aner det, sidder Teologen ham endnu i Kroppen.
Heraf kommer det ogsaa, at saa fintdannet og fordomsfri
han end staar overfor et Forfatterskab af afgjort antiteologisk
Art, saa er det ham dog uvilkaarligt imod. Han føler sig saaret i
deraf, selv hvor det synes ikke at angaa ham.
Ikke et Minut har jeg haft ham i mine Tanker, mens jeg
skrev »Aristokratisk Radikalisme«; ikke med et Ord sigtes deri til
hans Etik — af den gode Grund, at jeg den Gang ikke havde
læst den. Ikke des mindre har han med Rette følt, at min Artikel ’
.... l*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
