Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Harald Høffding: Gensvar til Dr. Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med Lethed og paa uvilkaarlig Vis, selv om den først krævede
Anstrængelse og maatte udløses ved ydre Paavirkning. Saaledes
opstaar den videnskabelige og den filosofiske Interesse, som
forfølger sit Maal, selv om intet praktisk Udbytte er i Sigte, og selv
om det viser sig haabløst at udtømme og omspænde
Virkelighedens uendelige Indhold. En videre gaaende Betragtning vil dog
vise, at alle videnskabelige Sandheder og alle filosofiske Ideer af
Betydning ikke skyldes den blotte intellektuelle Interesse, men at
Tænkningen, det være ad nok saa mange Omveje, tilsidst stedse
godtgør sin Betydning for den praktiske Udvikling af
Menneskelivet. Hvor Tænkningen er kommen for langt bort fra Livet, er
den gærne i Færd med ogsaa at komme bort fra, hvad der tjæner
dens egen Udvikling.
Jeg tror at kunne sige, at hvis Nietzsche havde set mere
ædrueligt og alvorligt paa Tingene, vilde han ikke have spildt
saa megen uægte Dybsindighed paa dette Punkt. Havde han haft
mere virkelig filosofisk Interesse, vilde hans Stemningsleg paa
Filosofiens Grænse ogsaa haft større Værdi.
2. Mod min Bemærkning om, at Nietzsche ikke har
frigjort sig fra Schopenhauer, strider det ikke, at han forskellige
Steder polemiserer mod denne. Som jeg har paavist, benytter han
stærkt den Schopenhauerske Tohed: Væmmelse ved Livet —
Medlidenhed med Livet. Men medens Schopenhauer stiller
Medlidenheden i Modsætning til Væmmelsen og overvinder denne ved
hin, bliver den Medlidenhed, der findes i Verden, for Nietzsche
kun en saa meget des større Grund til at væmmes ved Verden.
I denne Forstand kan man sige, at han stadigt bruger de
Schopenhauerske Briller. Havde han været helt frigjort for Schopenhauer,
havde hans Tanker modtaget kraftige Impulser fra helt andre
Sider, saa vilde hele hans Opfattelse være kommen‘ til at se
anderledes ud. Gennem Schopenhauer hænger han tilbage sammen
med Romantiken i Aarhundredets første Decennier.
3. Overfor min Paastand om, at Nietzsche forveksler
Spørgs-maalet om Moralens historiske Oprindelse med Spørgsmaalet
om dens Værdi, anfører Dr. Brandes flere Steder, hvor Nietzsche
omtaler Forskellen mellem disse to Spørgsmaal. Saadanne Steder
kendte jeg meget vel. Men det for mig afgørende var, at Nietzsche
i det Skrift, i hvilket han har fremstillet sin i filosofisk Henseende
betydningsfuldeste Teori, næmlig »Genealogie der Moral«, afgør
Spørgsmaalet om Moralens Oprindelse som om Spørgsmaalet om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
