Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. Georg Brandes: Duplik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Først anføres halvfjærde Linje af Nietzsches Genealogie S. 168,
hvilke ere skrevne til Ære for Filosoferne, men hvor
verehrungs-wiirdige (ærværdige) er oversat agtværdige, saa det hele kan synes
let ironisk ment, derpaa følger efter et Par Prikker fem Linjer af
S. 166, altsaa et langt tidligere Sted, hvis Mening er, at Filosoferne
anse sig for Modstandere af det asketiske Ideal, men inderst inde
ikke er det — Linjer, der saaledes løsrevne af deres Sammenhæng
kun udtale en Mistro mod alle Slags troende, og saa følger efter
et Par Prikker en enkelt Linje fra S. 169 nederst, den
misfor-staaede om Vilfarelsens, Løgnens og Blindhedens Guddommelighed.
Saaledes citeret maa selv en Engel af Klarhed synes konfus.
Og saaledes har Prof. H. bestandig citeret Nietzsche. Paa samme
Side (Demokratisk Radikalisme S. 851) hed det f. Eks.: »Men
naar den Tankens Stoicisme, der veier sit Nej lige saa vel som sit
Ja forkastes«. Nietzsche taler selvfølgelig ikke imod at nogen
vejer sit Nej saa vel som sit Ja, men mod den Stoicisme, der forbyder
sig Nej saa strengt som Ja, det vil sige: staar stille overfor
saa-kaldte Kendsgerninger og giver Afkald paa enhver Fortolkning
af dem, fordi der i al Fortolkning, da den tilretteskyder, udelader,
forkorter o. s. v., er en Art Forvanskning — om denne Stoicisme er
det, han siger, at den ligesaavel udtrykker en Askese som hvilken
som helst Fornegten af Sanselighed. Man tænke sig, at Prof.
Høffding i denne Anledning holdt en Forelæsning for Nietzsche af
det Indhold, at naar den Tankens Stoicisme forkastes, der vejer
sit Nej lige saa vel som sit Ja, saa bortdrages Grundlaget for al
Videnskab; det maa nemlig vel mærkes, at et Ja i én Retning
ikke nødvendigvis medfører et Nej i en vis bestemt anden Retning;
det kommer an paa, om de to Retninger udelukke eller ophæve
hinanden og dette maa nøje overvejes _______og saa freirfdeles i
denne Common-senseSiW.
Jeg har oprigtig Medfølelse med Prof. Høffding. Han kan
som Professor i Filosofi ikke overfor sine Russer være bekendt at
have haft Uret, da han viste en anden, endda en Ikke-Fagmand
som mig, til Rette. Men det vilde have gavnet hans hele Stilling
overfor Publikum og end ikke have skadet hans Ufejlbarhed som
Selvhersker over alle Russer synderligt, om han havde indrømmet
et eller andet Fejlgreb paa mere underordnede Punkter.
Han har ikke villet det. Han paastaar saaledes endnu
en Gang, at Nietzsche forveksler Spørgsmaalet om Moralens
historiske Oprindelse med Spørgsmaalet om dens Værdi, skøndt jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
