Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. Georg Brandes: Henrik Ibsen og hans Skole i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kratie« med den vittige og velskrevne Brochure »Die
Einsichts-losigkeit des Herrn Schäffle«.
Selvstændig som Aand, sært begavet, men ufuldkommen
indtil det umulige i den dramatiske Formgivning, saadan viste han
sig i sit første Drama Die neuen Memcken, der ikke synes at være
blevet til uden et Forhold til »Gengangerec, men som i øvrigt i
lige Grad er et Udtryk for socialistiske Forestillinger om en
Verdensgenfødelse og for individualistiske om Følelsens Eneret
overfor alle Institutioner.
Dramets Indhold er dette: En ung fremragende Mand, en
Politiker og Socialagitator, der gaar op i Tanken om Arbejdet for
Slægtens Fremskridt, lever sammen med en højtdannet og udviklet
Kvinde, der i et og alt deler hans Ideer, ja med endnu større
Iver end han arbejder for deres Virkeliggørelse. De er ikke gifte med
hinanden, da begge anse Ægteskabet for en forældet Tvangsform
og begge ere ude over alle Fordomme. Dog har Anna i sin Tid
ikke fulgt Georg ind i dette nye Liv uden et smerteligt Brud. For
sin Faders Skyld ønskede hun Giftermaal; da Georg ikke vilde
høre Tale derom, tog den gamle Mand sin Død af Sorg derover.
Naar Tæppet ruller op, se vi en smuk ung Pige, Hedvig,
som bor hos Georg og Anna, i Færd med at pynte og tænde et
Juletræ for at glæde sig selv og sine to Værtsfolk. Det
forekommer hende altfor trist, at Julen skal gaa hen uden Fest, skøndt
de andre er Hedninger og hun selv ikke mere kristelig end de.
Men Anna, som træder ind, dadler med kvindelig Fanatisme hendes
Hængen ved denne det gamle Samfunds konventionelle Festglæde,
med Lidenskab hendes aandløse Barnagtighed. Hedvig hævder at
Træet vil fornøje Georg, og hun faar Ret. Da han kommer hjem,
virker Træet paa ham som et Drømmebilled fra hans Barndom,
og han takker med Ømhed den unge Pige derfor.
Af den Dialog, som Annas vilde og i sit Udtryk utækkelige
Skinsyge nu fremkalder, lære vi, at Hedvig er et ungt Pigebarn,
hvem Georg en Aften har taget hjem med, da hun som
sædvanligt drev om paa Gaden efter Mænd. Han reddede hende da fra
et Overfald, hvorfor hun var Genstand fra nogle Drukkenboltes
Side, og siden da har hans og Husets Indflydelse forvandlet hende,
gjort hende ærbar og brav, men hun har til Gengæld vist sig helt
betagen af en Taknemmelighed mod Georg, der i sit Væsen er
lidenskabelig Elskov. Da Anna ender med at fordre Hedvig fjærnet
paa Stedet, lykkes det kun med Møje Georg foreløbigt at berolige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
