- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
619

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ottavia Bonioelli.

(Sluttet).

V.

April var kommen med Sol, med Glæde, med Blomster.
Det var et solstraalende Foraar.

Erminia og Ottavia stod tæt omslyngende hinanden paa et
lille trekantet Stykke Jord, hvorfra man saa’ ud over en
Bjærg-skraaning ned i Dalen.

Muntert knyttede Syrenerne deres bløde lillarøde, bløde Hænder
ud, som en ung Pige, der for Spøg truer ad sin Elsker. Blomster
vrimlede og kravlede ... hej hvem kommer først, sagde den
lyse-blaa Neofyl med de gennemsigtige Kronblade til den røde
Nastur-tium og til den brandgule Lilje. Nogle Roser stod i højrøde
Knopper endnu i lidt Strid med de omsluttende Bægerblade.
Stedmoderblomster og Violer stod fornemt dulgte med deres
dunkel violette og mellemblaa Kroner, kikkede kun op, naar de
maatte eller naar de havde Lyst dertil. Valmuen svang i Vinden
de røde Faner og satte dem tit til. Og saa en Masse andre
Blomster i alle mulige Farver ... Erminia vidste langtfra, hvad
alle de Fyre hed, som Ottavia plukkede.

De løftede Klæderne op ... De gik ned ad Skrænten, Ottavia
forsigtig samlende Skørter og Kjolenederdel om sine Ben, der var
tynde som en Geds, Erminia løftende sine Skørter op mod
Hofterne, som om hun vilde lade sine svulmende Muskler træde ud i
Væddekamp med al den lystige og livskaade Pragt i Planteverdenen,
under det tindrende Sollys. Hun stak sine store brilne Hænder,
sine svære Arme op i Solen, de blev fra gulrøde til gulbrune, og
alle de smaa Haar tindrede hvert for sig, som om hvert for sig
havde noget, det skulde have sagt med i Foraarskoncertens
mangestemmige Kor. Hun sang op med svære Altbrysttoner, den

Tilskueren. 1890. ^0

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0629.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free