Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. S. Schandorph: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
reaktionært sindet, at han delte Sværmerier med Joseph de MaTstre,
den geniale franske Bagstræver. Han sneg sig fra sin Forgængers
Løfter fra Frihedskrigen om parlamentariske Regeringsformer, han
fik dog snart Folk til at trække paa Smilebaandet ved sin Talesyge
og sine maniererede oratoriske Kraftpræstationer. Han gjorde Pie-
tisten Eichhorn til Kultusminister, og med ham holdt Statspietismen
sit Indtog i Preussen. Heine karikerede Kongen i „Der neue
Alexander”, hvoraf Brandes (S. 437) citerer følgende ypperlige
Linjer:
Ich ward ein Zwitter, ein Mittelding, der weder Fleisch noch Fiscb ist,
Das von Extremen unserer Zeit ein närrisches Gemisch ist.
Ich bin nichl schlecbt, ich bin nicht gut, nicht dumm und nichl gescheute,
Und wenn ich gestern vorwärts ging, so geh’ ich röckwärts heute.
Nu bliver Hegelianerne mistænkelige, og Schelling kaldes
til Berlin som Modgiftdestillatør mod Hegelianismen med en Gage,
,der næsten var lige saa stor som en Primadonnas i Balletten”.
Da var det, at en Protest mod Pietisme og Reaktion lød
gennem Georg Herweghs raske Vers, som trods en Del Uklarhed
og Usikkerhed henrev ved deres rhetoriske Pragt. Hans Rejse fra
Schweiz op gennem Tyskland blev et Triumftog. Selv Friedrich
Wilhelm IV’s Øre blev fanget af Verseklangen; han modtog
Digteren i Audiens, spaaede den unge Mand, at han fra en Saulus
en Dag vilde blive en Paulus og endte med de Ord: „Indtil da
vil vi forblive ærlige Fjender”. Herwegh erfarede kort efter, at
hans paatænkte frisindede Tidsskrift var blevet forbudt i Preussen,
han skrev et temmelig taabeligt Brev til Kongen, fik en Udvisnings-
ordre og i Tilgift satiriske Vers af Heine.
Da kommer de lærde, de doktrinære Statsmænds, de ærlige
Idealisters Tid, som troede paa Ideens Ævne til umiddelbart at
overvinde den slette Virkelighed, paa Begejstringens Ævne til at
bryde Bajonetternes Odde. Saa følger den af dem og det unge
literære Tyskland frembragte Katastrofe i 48 med dens Skuffelser.
Begivenhederne overraskede Kongen, der morede sig ved de
aandrige Mænd ved sit Hof, gamle Humbolt og Tieck, den glim-
rende Formmester Friedrich Ruckert, den yngre elskværdige nevtrale
Digter Christian Scherenberg, Fyrst Puckler Muskau, den aristokra-
tiske farende Svend, et stort Stykke af en Don Juan og et Frag-
ment af en Poet, en aandsfri Voltairianer, — ikke at tale om det
herlige, lyse Hoved Varnhagen von Ense. Kongen maatte opleve,
at Ferdinand Freiligrath, som han havde beskyttet og pensioneret,
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
