- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
805

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. C. N. Starcke: Tvivlens Historie i den nyere Tid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Princip, kun kunde støtte sig paa en meget snæver Erfarings-
verifikation. Derfor mødte den ogsaa Modstand fra forskellig Side;
nogle viste hen til alt det, som endnu ikke var forklaret mekanisk,
og søgte derved at bevise, at den nævnte Tro var falsk; andre,
Skeptikerne, viste hen til det umulige i at verificere den, da der
var saa meget, som hverken endnu kunde bringes ind under den,
eller som man kunde haabe nogensinde at faa tilstrækkelig under-
søgt. Bestandig lød Kritiken af den ny fremtrædende Aarsagstro
som en Henvisning til, at disse eller hine Grupper af Fænomener
stode uforklarede.

Men i vore Dage lyder Kritiken helt anderledes. Der er
ganske vist endnu mangfoldige Fænomener, som Videnskaben ikke
har forklaret; det lunefulde og uberegnelige have vi endnu ikke
helt gennemskuet; men ingen Forsker tillægger det synderlig Vægt,
at man tilraaber ham: da Du endnu ikke har forklaret dette eller
hint Fænomen, har Du ikke Lov til at antage, at det vil kunne for-
klares; indtil Du virkelig har forklaret det, maa Du i det mindste
holde den Mulighed aaben, at det ikke føjer sig ind i den natur-
lige, mekaniske Aarsagskæde. Indvendingerne mod Troen paa en
ubrudt naturlig Aarsagsrække faa nuomstunder først Vægt, naar
de formuleres paa en principielt anden Maade, idet Kærnen i dem
bliver, at selv om man havde eftervist, at hver eneste Stump af
Tilværelsen indtil Dato havde været aarsagsbestemt paa den
nævnte Maade, saa havde man dog ingen Ret til at slutte, at
ogsaa Fremtiden vilde være det. Det er denne Paastand, at vi aldrig
kunne sikre vore Slutninger fra Fortid til Fremtid, som jeg mener
er forgemt Skepticisme, der kun har holdt sig, fordi vor Tid endnu
staar for nær ved den Tid, da en skeptisk Holdning overfor
Aarsagstroen var berettiget. Skepticismens langvarige Berettigelse
har omsider af denne skabt et Dogme. Prof. Høffding er ikke den
eneste Kritiker, der i mil Arbejde har villet se en Forherligelse af
Dogmatismen, men det forundrer mig, at jeg skulde blive opfattet
saaledes. Ved Dogmatismen kan jeg ikke forstaa andet end en
Hylden af visse Meninger paa blot Autoritet; men den Anskuelse,
at det er muligt at konune til faste og sikre Erkendelser, er paa
ingen Maade Dogmatisme. Derimod er det Dogmatisme, naar man
uden videre fastholder, at vi skulle gaa ud fra, at vi ikke kunne
opnaa fuld Sikkerhed for vor Erkendelses Principer; og det er
denne Dogmatisme, jeg har søgt at bekæmpe og tillige at forstaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0815.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free