Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. V. Pingel: Athenæernes Statsforfatning af Aristoteles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
somt, at de 21 Aar af den peloponnesiske Krig, som han naaede
at faa skildret, er det Stykke græsk Historie, som vi kende bedst.
Men des værre, af de 47 Aar mellem Sestos’s Erobring (478),
der afslutter Herodots Værk, og den peloponnesiske Krigs Ud-
brud (431) har han kun givet en kort, om end for os uundværlig
Skildring. Xønofon har fortsat Thukydides’s afbrudte Værk fra 411
til 362; men des værre viste den Forfatter, der saa glimrende for-
stod at skildre en mindre historisk Episode, de 10,000’s Tilbage-
tog, sig lidet skikket til at øve den store historiske Kunst og har
i sin Hellenika efterladt os et Værk, der vel anbefaler sig ved sin
lette, behagelige Stil, men ingenlunde kan roses for Dybde, Upartisk-
hed eller Omhyggelighed. Til disse 3 Forfattere fra den klassiske
Tid kommer saa fra Augustus’s Tidsalder en skødesløs og aandløs
annalistisk Fremstilling fra 480 til Periodens Slutning af Diodor,
en Række velskrevne, men lidet kritiske Biografier af Theseus,
Solon, Themistokles, Aristeides, Kimon, Perikles, Nikias og Alki-
biades, forfattede paa Trajans Tid af Plutarch, nogle smaa Bio-
grafier af Cornelius Nepos, en kort Oversigt hos Justinus og
endelig et Utal af spredte Oplysninger og Citater af tabte Værker
i næsten hele den græske og romerske Literatur, hvortil endnu
maa føjes en stor Mængde Indskrifter, fremdragne af Attikas Jord-
bund, som til Dels ere af meget betydelig historisk Værd. Af denne
Opregning vil det formentlig fremgaa med tilstrækkelig Klarhed,
at vor Kundskab til Athenens Historie maa være meget usammen-
hængende og svævende, at den maa indeholde mange gabende
Huller, og at meget, som vi tro at vide med nogenlunde Sikker-
hed, maa hvile paa usikre Autoriteter eller tvivlsomme Kombina-
tioner. Det vil da være indlysende, at et hvilket som helst nyt
Kildeskrifts Fremkomst maatte være en Begivenhed for Oldtids-
forskningen, men at dette i ganske særlig Grad maa være Til-
fældet, naar et saadant fremtræder med en Aristoteles’s Autoritet,
og naar det vel ikke tilsigter at give en alsidig og udtømmende
Fremstilling af alt det skete, men dog fæster Opmærksomheden
paa et saa væsentligt Moment i det attiske Folks Historie som
Statsforfatningens Forandringer. Ti slige Omdannelser falde jo
i Almindelighed sammen med Kriserne og Knudepunkterne i et
Folks Livshistorie. Dog maa man heller ikke overvurdere det
nye Kildeskrift saaledes, som flere Oldtidsforskere i deres Be-
gejstring over det store Fund have været tilbøjelige til, idet de
have tillagt enhver Meddelelse af Aristoteles en absolut Over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
