Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - N. Neergaard: Moltkes Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at hjælpe Danmark, er sagtens snarere en Trusel mod det end
mod os.“ —
Om Krigen mellem Preussen og Østerrig indeholde Brevene
meget lidt. Medens Moltke flere Aar i Forvejen erklærede Krigene
mod Danmark og Frankrig for uundgaaelige og saa’ dem komme
uden synderlig Beklagelse, haabede han endnu i Sommeren 1865
paa „en virkelig Forsoning mellem de to tyske Magter", en For-
soning, ved hvilken efter hans Opfattelse alle Parter vilde staa sig,
og Verdensfreden varigt sikres. Hans Stemning var i Foraaret
1866, da Krigen ogsaa for ham stod som en afgjort Sag, meget
alvorlig, og det er øjensynligt, at han har anset Udfaldet her for
langt tvivlsommere end i 1870. „Tysklands Skæbne skaf nu fuld-
byrdes", skriver han d. 20. Maj til Adolf Moltke. „Den Trang til
Udsondring, som Tyskerne har bevaret lige siden Tacitus’ Dage,
fører nu til Afgørelse ved Sværdet. Vi have manglet en Ludvig XI,
som endnu mens det var Tid kunde have brudt Vasallernes Magt.
Det turde være sandt, hvad de østerrigske Blade paastaa, at to
Stormagter ikke kan bestaa Side om Side i Tyskland. En af dem
maa gaa til Grunde. Kampen vil blive frygtelig. Østerrig har
rustet som aldrig før, og ogsaa vi stiller hele vor Styrke i Marken.
I hvert Fald kommer Tyskland til at betale med Provinser til
højre og venstre til sine Naboer.........50 Fredsaar har vist,
at med Tyskernes upraktiske Natur og Tilbøjelighed til at ende
i Fraser, vil Enheden aldrig naas ad den fredelige Forstaaelses
Vej......Maatte Gud give os Sejeren, ti med Preussen falder
Tyskland." — Ligesom Moltke ansaa Østerrig for Preussens far-
ligste Modstander, saaledes var han i de følgende Aar bestandig
ængstelig for det og betragtede det i lige saa høj Grad som
Frankrig som „Fjenden". Det kommer frem under Luxemburg-
Affæren i 1867 og end mere i 1870. Sin gunstige Opfattelse af
den politiske Situation i det Øjeblik, Krigen med Frankrig udbrød,
støttede han især derpaa, at Preussen „i det mindste foreløbig
ikke vilde faa den anden Fjende i Ryggen".
Efter Felttoget 1866 var Moltkes Position grundfæstet og
hans Verdensry en fastslaaet Ting. Ogsaa hans økonomiske
Stilling var nu en saadan, at han kunde virkeliggøre sit gamle
Ønske at købe sig en stor Landejendom, G reis au i Schlesien, og
opholde sig paa den i al den Tid, Forretningerne lævnede ham.
Hans Kærlighed til Naturen voksede med Aarene, og de nordiske
Byers Kulde og Mørke bragte ham oftere end før til at længes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
