Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Hospitalsforstander Fr. Stuckenberg: Transportationen til Siberien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har man vistnok tillige haabet at opnaa en Formindskelse af
Fangetallet. Den hele Ordning strandede ogsaa denne Gang paa
Mangelen af Penge, og atter svingede man henimod legemlig Straf.
En Lov af 1853 gav igen Transportation med
Tvangsarbejde Overvægten, og en ny Slags Deportation oprettedes,
hvorefter Personer, dømte til de korrektionelle Kompagnier eller
Arbejdshuse, deporteredes som tvungne Arbejdere til Siberien,
interneredes i Land- og Bykommunerne under Politiopsigt og
skulde anbringes ved offentlige Arbejder eller hos Ejere af Fabriker
og Miner. Atter tyede man til Siberien, atter blev dette Land
Afløbskanalen for al den Forbryderiskhed, der var ophobet i
europæisk Rusland og ikke kunde finde Plads der af Mangel
paa Penge.
Det er foran omtalt, hvorledes Bestræbelserne i 1822 bleve
ødelagte i 1824 ved Følgerne af Loven af 1823 og paa Grund af
Statens Pengemangel. Det blev Siberien, som det gik ud over.
Begivenhederne fra 1823 gaar igen i 1853, men denne Gang ere
Resultaterne kun saa meget værre, fordi der i adskillige Aar er
ofret en Del paa Koloniseringen.
Hvorledes Tilstanden blev, skildrer Salomon i Korthed
saaledes efter et officielt Dokument: „Hvis du paa alfar Vej møder
en Mand, som er halv nøgen, skøndt det er koldt og fryser, som
er afmagret af Hunger, med Øjet mod Jorden og med fortvivlet
Resignation i sine Træk, saa ser Du en Kolonist“. En
Generalguvernør i Siberien siger: „De deporterede danne en omflakkende
Befolkning, som kun holder Livet oppe ved Tiggeri og Tyveri.
Der var en Tid, da Landets Folk havde Medlidenhed med
Forbryderne, som vare internerede i deres Egn, og kaldte dem de
ulykkelige. Den Tid er forbi, Bedragerier, Attentater, Tyveri, Rov
har udslettet den Følelse af Deltagelse. Om Foraaret og Sommeren,
naar de deporterede forsvinde for det komunale Politis afmægtige
Tilsyn og skjule sig i Skovene, er det sjældent, at Landsbyerne
paa deres Vej ere sikre for Tyverier, Byerne for Attentater og
Forbrydelser, og at Vejene ikke ere bedækkede af Lig. Øvrighederne
ere ikke i Stand til at forebygge disse Forbrydelser, de kunne kun
straffe de skyldige“. Galkine-Wraskoy, den nuværende Chef
for Ruslands Fængselsvæsen, anfører fra en Rejse i Siberien
1881—82, at af 20199 deporterede, som vare internerede i fire
Distrikter i Guvernementerne Tomsk og Jenisseisk, vare kun 2643
tilstede, 10181 havde midlertidig Tilladelse til at være fraværende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
