Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. J. A. Fridericia: En literær Protest mod Enevælden under Kristian V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men Tiden gik, Enevælden fæstnede sig, stærke Strømninger
drev en ikke ringe Del af Adelen bort fra Opposition mod den
ny Regeringsmaade, ikke faa søgte Gunst fra Hoffets Straaler, de
ulykkelige økonomiske Forhold bragte talrige andre til den
materielle Afgrunds Rand.
Da kom Aarene 1670 og 1671 med de vigtige Begivenheder:
Kongeskiftet, Christoffer Gabels Fald og en kortvarig Opblussen
af Adelens Haab om gunstigere Vilkaar, snart derpaa Griffenfelds
stigende Magt og Oprettelsen af den nye Adel, Grever og Baroner.
Denne Forholdsregel blev epokegørende i den gamle danske Adels
Opløsningshistorie. Den skabte en Stand over den gamle første
Stand og indførte et nyt Gæringsmoment i dens Liv. Ganske vist
blev af 8 under Christian V oprettede Grevskaber kun ét erigeret
af en dansk Adelsmand og af 15 Baronier kun 7. Hele
Institutionen var for fremmed, Majoratsprincipet stod for meget som en
Krænkelse af de yngre Børns Rettigheder, og Lensforholdet til
Kronen betegnede for meget et Afbræk i den fri Ejendomsret til,
at den danske Adel kunde forsone sig med Institutionen. Den
bekendte Satire „Grevens og Friherrens Komedie” afgiver det
bedste Bevis paa den Bitterhed og Spot, hvormed Mænd af den
gamle Adel saa ned paa de ny Grever og Baroner. Men ikke
desto mindre er der tydelige Spor til, at den Rangsvimmel, som
kaldtes til Live ikke alene ved Forordningen om Grevskaber og
Baronier, men ogsaa ved den samtidige Rangforordning og ved
Danebrogsordenens Indstiftelse, langtfra lod den danske Adel
uberørt. Særlig var det den kvindelige Del af Standen, hos
hvilken man kan mærke den af de ny selskabelige Forhold
op-fostrede honnette Ambition. Man fandt paa den Udvej at søge
om Titlen af Greve eller Baron, hvor det ikke lod sig gøre at faa
Gods erigeret til Grevskab eller Baroni, eller man søgte om andre
Titler eller om Danebrogsordenen. En af Holkeme skrev 1672
til Griffenfeld og bad om, at han og, hans Broder maatte faa Rang
og Titel lige med grevelige Personer, „anseende nu daglig en
eller anden ved Stand eller Ærestitler vorder ophøjet, vi dog
stikkende blive og os fast alle Selskaber maa en tholde’. Men
overraskende er det at finde Fru Birgitte Krabbe, Oluf
Rosen-krands’s Hustru, som en af de ivrigste Sollicitantinder om de ny
Værdigheder. Umiddelbart efter Rangforordningens Udstedelse og
endnu før nogen havde faaet Danebrogsordenen, skrev hun til
Griffenfeld for at minde ham om, at han havde lovet, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
