- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
497

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Per Persen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Per Pérsen.

i.

Per Pérsen havde gennemgaaet sin hele Bane paa
Røjlev-gaard, den langsom opadstigende og hurtig nedadgaaende Bane.

Han havde tjænt Bedstefaderen til den nuværende Ejer, saa
hans Fader, nu dennes Søn.

Han var begyndt som Gaasedreng, avancerede saa til
Svinedreng, gik nogle Aar til Haande i Kostalden, blev Karl 18 Aar
gammel, deltog i Høstarbejdet, blev Staldkarl i Hestestalden,
Avlskarl fra han var tredive til han var halvtres, kørte saa med
Korn og Flæsk til København i nogle Aar, men disse Rejser var
farlige for Per Pérsens Moralitet. Den Gang var der kun Jærnbane
mellem Roeskilde og København, og man agtede det ikke for
Umagen værd at læsse om i Roeskilde. Havde man kørt de 10
Mil pr. Aksel, kunne man tage de 4 med under samme Vilkaar.

Der var mange Kroer paa Vejen. Bæsterne maatte jo hvile
sig og vederkvæge sig, naar de havde trukket et tungt Læs et
Par Mils Vej eller halvtredje, og et Menneske kunde, efter Per
Pérsens Mening, dog ikke være bekendt at staa tilbage for et Bæst.
Et Menneske som Per Pérsen kunde nok være enig med Bæsterne
i at tage en ordentlig Skofte Brød, men han maatte dog have Smør
til og helst et Stykke Rullepølse eller Kommenost til Paalæg. Han
vilde være tro mod sin Husbond og ikke spise varmt stegt Flæsk
som Prangernes Karle. Per Pérsen var stolt af, at hans Fortæring
i alle de mange Kroer og i „Hvide Hane“ i København aldrig
beløb sig til mere end 1 Daler, fire Mark og otte Skilling frem
og tilbage.

Tilskueren. 1892, 33

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free