- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
500

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Per Persen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— Hvad skulde vi der? sagde Birthe.

— Jeg ved det sgu’tte, svarede Per. Vi kan ogsaa blive derfra.

Men de gik derop alligevel.

II.

En Søndag sidst i Juli stod Per Pérsen og røg Pibe
udenfor Tofteporten.

Nede paa Markstien saå han en Skikkelse snart dukke op,
snart forsvinde mellem de opstillede Traver paa Rugmarkerne
og den høje modne Hvede.

Syvklokken sang sin Velsignelse over al den dejlige Sæd,
og Per Pérsen havde hidtil følt sig ret andagtsfuld.

— Hvad er det for en rød Rad, som kommer alkende?
sagde Per. Denne bevægelige Figur forstyrrede hans Andagt over
Udsigten til den gode Høst, en Andagt, som Klokkeklangen hævede
saa højt, som Per Persens Sjæl kunde orke at komme til Vejrs.
Hans lange Syn kendte snart Birthe paa Fodskiftet, trods det
røde Forklæde, som omhyllede hendes Hoved.

Fra Gud sank han ned til Djævlen, da han sagde:

— Fa’en fare i hende det Stavær! Der er vist blevet
Bukser af Skindet.

Per var ved at vende sig og gaa ind ad Porten. Men da
lød Birthes Stemme:

— Hør Du, Per Pérsen, Du kommer til at tøve, for jeg
skal tale ined dig.

Per blev staaende, til Birthe var naaet hen til ham. Han
saå op og ned ad hende. Hun brast i Graad og sagde:

— Ja der kan du selv sé, Per Pérsen.

— Ja jeg har da Øjne i Ho’det, sagde Per tvært.

— Hvad nu, Per? ..

— Ja ... Og det bare for en eneste Gangs Skyld, sukkede han.

— Vil Du være en Kæltring, Per?

— Ikke uden at jeg bliver haardt nødt til det.

— Jeg er i den fjærde Maaned.

Per talte paa Fingrene og sagde nikkende:

— Ja det slaar akkurat til .. Det er nøjagtigt i alle Maader,
er det .. Det var dog forbandet!

— Ja og se, Præsten han blev saa myrdelig gal, da han
saa, hvordan jeg sad i det. For han sagde, at i Ungdommens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free