Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Per Persen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III.
Saa voksede den lille Kathrine — eller Trine — som hun
hed til daglig Brug .. op paa Røjlevgaard, hvor hun jo nok blev
drillet lidt, men dog ikke stort mere, end hun kunde døje. Da
hun var en seks syv Aar blev hun Gaasetøs, passede saa Hønsene,
indtil hun avancerede til at gaa til Haande i Mejerigerningen.
Hendes Fader strøg hende over Haaret, naar deres Veje
mødtes. Han passede sin Dont og blev gammel under den.
Da Trine var 17 Aar, blev hun indvendig Pige. Da
ind-traadte der et Regeringsskifte. Ejeren døde, og hans Søn arvede
Gaarden.
Saa var det, at Per Pérsens Københavnsrejser havde vist
det Resultat, at han saa dybere i Flasken, end nødvendigt var.
Efter hans sidste Rejse var der Vrøvl med det Regnskab, han skulde
aflægge, for han havde trakteret en Hob Prangere i Ordrup
Kro ... Nu var Jærnbanen færdig — og som alt er sagt .. med
dens Fuldførelse blev Per reduceret og endte med at blive Røgter.
Per Pérsen havde altid holdt af Køer. Han kunde ikke
lide, at hans ny Husbond stundum modtog nogle unge
Københavnere, Studenter og Lieutenanter, for, naar de kom ned i
Kostalden, saa var de lystige efter Middagen og sagde Vittigheder.
Per Pérsen sagde — skøndt han ikke forstod Vitzeme:
— Jeg kan ikke begribe, at Manden vil trække saadan
nogle Springfyre .. for det kalder jeg dem — enten saa de har
Sølv eller Guld eller Møg paa deres Skuldre .. ned i Stalden, for
at de skal gaa omkring og grine ad Kvæget.
Den unge Proprietær var en ivrig Jæger. Om Efteraaret
holdt han et stort Jagtgilde. Da lyste Vaaningshusets Vinduer,
saa den halve Gaard blev oplyst.
— Det ligner ikke noget, sagde Per Pérsen, enten har man
Gas som i Købstæderne, eller ogsaa har man det ikke .. Verden
og Menneskene bliver mere og mere taab’lige.
Han havde det godt i Kostalden og i det Brædeskur, som
tjænte ham til Sovekammer. Der var lunt om Vinteren, og om
Sommeren, naar Kvæget var paa Græs, sad han med sit evige
Vaaben, Tøjrekøllen paa den fede Eng ved den slyngede Aa med
tætte Skove paa den anden Bred og rejste sig kun af og til for at
flytte Kvæget. Det var en magelig Gerning. Denne Eng, denne Aa,
disse Skove var Per Pérsens gamle, gode Venner. Han fandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
