Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Per Persen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men én Gang om Aaret — det var netop, naar han gik til
Alters — saa för en Djævel i ham. Han fik en saa ubetvingelig
Lyst til paa Hjemveien at gaa ind i Kroen og traktere et Par
jævnaldrende Husmænd.
Det var ikke uden Betænkelighed, at han tog de første
Snapse. Han havde lige forrettet en hellig Handling, og mens
den varede, havde han været rørt og angrende paa sin Vis. Men
efter den tredje Snaps sagde han til sig selv: — Ja jeg fik jo
Syndernes Forladelse tilsagt af Præsten Uge ud og uden Vrævl.
Den gode Gud giver vel et Aars Kredit, til jeg kommer til Alters
igen med et angergivent Hjærte.
Han kunde lige netop bære Rusen hjem. Markvejen,
som fra Sognevejen bøjede ind til Røjlevgaard, var lige netop
bred nok for Per Pérsen. Han bestrøg under sin Zigzaggang
begge Grøfterandene, men han havde saa megen Magt over sin
Rus, at han, naar Grøften truende gabede ham i Møde, kunde
undgaa Svælget ved et Ryk i sig selv og for en Stund
nogenlunde holde Midten af Vejen.
Naar han kom hjem, sov han et Par Timer i en Baas i
Kostalden. Naar han vaagnede, angrede han dybt sin Synd i
Dag og de foregaaende Altergangsdage og vogtede sig vel for at
vise sig ude i Gaarden.
Hans daarlige Humør gav sig Luft overfor Kvæget. Naar
han passerede Fodergangen, syntes han, at Køerne lo ad ham.
De stod nok saa dvaske og gumlede, og intet andet Menneske end
Per Pérsen vilde kunne have opdaget mindste Glimt af ’Grin i
disse dvaske, milde Øjne eller paa disse snøftende, blanke og
dampende Muler. Men Pér sagde:
— Nej det gaar med Høveder som med Mennesker. De
bliver mere og mere ondsindede mod gamle Folk .... Se du
dragede Rad .. se .. vil I andre bare sé, hvor hun griner. Nej
Fa’en skulde tjæne længere paa en Gaard, hvor der er saadant
noget krakilsk Kvæg.
Saa tog han den Ko, som han syntes grinte mest „krakilsk’,
rykkede den ved Hornene, uden dog at nænne at gøre den
Fortræd. rystede dens Hoved lidt, saa den ind i dens aldeles
ufor-staaende Øjne og sagde:
— Tror du ikke, jeg kan se, at du staar og gør Nar ad
mig indvendig?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
