- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
618

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor C. N. Frederiksen: Et Stykke Rigsdagsvirksomhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jeg kunde aldrig tænke paa at gaa med Venstre under

I. A. Hansen. Hvad denne Fører havde af Anskuelser, var stik
mod mine økonomiske Frihedsidér. Han undrede sig da ogsaa
straks ved det første Valg over, at Bønderne vilde vælge mig, der
talte for Sammenlægningsfrihed, Forpagtningsfrihed o. s. v. Hans
Standpunkt var mig den Gang saa meget mere diametralt modsat,
som han da, i Oktoberforeningen, over for sine reaktionære Venner
havde forsvoret sig paa at modarbejde Skandinavismen. Jeg kunde
imidlertid heller ikke gaa med de gamle Nationalliberale. Ti hvor
meget jeg end i visse Retninger var enig med dem, saa vilde jeg
dog dels paa mange Omraader videre, hvor de vilde blive
staaende, dels var det mig fra første Færd af klart, at de aldrig
vilde samle Befolkningens store Flertal, Landboerne, saaledes som
nødvendigt var med den Valglov, vi nu en Gang havde faaet; de
stod Befolkningen altfor fjærnt og vilde ikke en Gang indlade sig
paa det dertil nødvendige Arbejde; endelig er jeg ogsaa selv i
meget langt mere af Bondestandens Opfattelse, saa som i Ønsket om
at indskrænke Statens Virksomhed paa flere Omraader — navnlig
i Fordringen om Besparelser med Hensyn til Forsvarsvæsnet.

Der var to Mænd, som allerede fra Forfatningskampen
sammen med nogle af „Kammerraademe" og med „de 7 vise
Bønder" indtog en Mellemstilling mellem de to Partier, og som
det derfor laa nær for mig allerede at forhandle med, før
Rigsdagen kom ind. Det var Marius Gad og G. V. Nyholm. Gad og
jeg dele — til Dels vel fordi vi have den samme
nationaløkonomiske Uddannelse — nøje Meninger om næsten alle Spørgsmaal;
han er i sin Optræden forsigtigere og mere moderat end jeg, og
det var højst mærkeligt, at han, den fødte Mægler, en Overgang
var lagt en hel Del for Had hos vore nationalliberale Venner,
„Herrerne ved Vinduerne", medens jeg, der dog i Virkeligheden
var en Streg mere til Venstre, og som ogsaa var stærkere i mine
Udtryk, altid kom personlig godt ud af det med dem. C. V.
Nyholm er nu ligefrem skabt til at sidde i venstre Centrum af det
danske Folketing; han er en af de oprigtigste Tilhængere af det
parlamentariske Regimente, der findes, og han har sjældne Ævner
til at arbejde sammen med andre. Det er et slet Tegn, at
Vælgerne have forkastet ham. Naar han ikke er valgt senere,
kan dette dog maaske noget forklares, om end ingenlunde
undskyldes, deraf, at han i Forsvarsspørgsmaalet skiller sig fra Bonde-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free