Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. O. Jespersen: Sprogets Oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar man nu ikke deler den gængse Opfattelse, at alle
Fleksionsformer er opstaaede paa den Maade, at oprindelig løse Ord
efter-haanden er voksede sammen, er der ikke andet for at gøre end
at se at finde et heldigere Navn; i de yngre Sprog analyseres,
opløses det, der i de ældre var uopløseligt; „sammenfiltret* eller
„kompliceret* giver derfor bedre vort Indtryk af den gamle
Tingenes Tilstand. I latinsk hotnini kan intet Menneske sige,
hvor Betegnelsen for „Menneske* holder op, eller hvad det er,
der angiver Dativ, hvad Ental.
Bevægelsens Retning er henimod fleksionsfri Sprog (som
Kinesisk eller til en vis Grad Nyengelsk) med frit kombinerlige
Elementer; Udgangspunktet var Sprog som de flekterende, Latin
og Græsk; som et endnu ældre Trin maa vi formode et
Tunge-maal, hvor Verbalformen ikke blot angav seks Bestemmelser som
cantavisset, men endnu flere, hvor Verbet maaske var kønsbøjet
som paa Semitisk, eller var bestemt efter Objektet som paa flere
Indianersprog. Men det vil med andre Ord sige, at Grænsen
mellem Ord og Sætning ikke endnu var fremtraadt saa tydeligt
som i Nutidssprogene; cantavisset er jo egentlig allerede et
Sætningsord, og det samme gælder i endnu højere Grad om
Indianersprogenes Lydkonglomerater. Det er da ogsaa noget for
en primitiv Sjæl ejendommeligt, noget, hvorover de, der
studerer Vildes Sprog, stadig undrer sig, at Enkeltord ikke kan
tænkes eller siges; det er en Vild umuligt at tænke Begrebet
„Kniv*; dertil er hans Abstraktionsævne ikke udviklet nok; men
Sætninger som „giv mig den Kniv* eller „han stak Kniven i
Hjorten*, de gaar fortræffeligt.
Et andet Punkt af overordentlig stor Vigtighed er dette: i
de ældre Sprog træffer vi langt flere Uregelmæssigheder,
Undtagelser, Anomalier end i de nyere. Ganske vist ser vi i
Sproglivet ikke sjældent nye Uregelmæssigheder opstaa, hvor der
tidligere var Regelmæssighed; men disse Tilfælde er langtfra
tilstrækkelige i Antal til at hamle op med de overvættes talrige,
hvor Ord gaar over fra uregelmæssig til regelmæssig Bøjning,
eller hvor Anomalier i syntaktisk og anden Henseende udjævnes.
Tendensen er mer og mer at betegne det samme ens i alle
Tilfælde, at lade den Endelse eller hvad det nu er, som i en Del
Ord bruges til at modificere Hovedbegrebet, ogsaa blive anvendt
i alle andre Tilfælde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
