Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Madsen: I Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
monumentale Værk, det blev Rembrandt givet at male, end
Skildringen af den fjærne Morgenrøde for Hollands Frihed.
VIII.
––-Rigsmuseet lukkes. Jeg har gennemgaaet Portræteme
og føler mig saa inderlig fræt af at se paa Rilieder. Jeg søger
Hvile paa en Kafé, griber et Blad, men over Avisens Spalter ser
jeg de taagede Omrids af Willaerts besynderlige Portrætbillede, Mand
og Kone, der i urimelige Stillinger danser Menuet paa en
Strandbred, et barokt Dukkebarn tripper ved Siden af dem. Mærkeligt
nok er det sjældent de Billeder, der er os de kære og gode, der
saaledes ukaldede og ubelejligt træder frem for Erindringen. Det
er hvad der er underligt og sært, det er nu alle de snurrigste
Fysiognomier blandt Rigsmuseets Portræter, det er det
Bulbider-fjæs, Attama har malt, det er Blijhofts blegsotige Dame med de
bedende Øjne, Øjne, som jeg kender, som jeg har sét før. — Men
det er ærgerligt at maatte mindes disse Billeder, naar man en
Time eller to ønsker at være alle Minder om Billeder kvit.
Jeg vil gaa ud af Byen, ad Vesterkanten, forbi det Kvartér,
hvor næsten alle de gamle Malere har boet, Lauriergracht,
Rozen-gracht, hvor Rembrandt efter de Skuffelser, Civilis havde bragt
ham, henlevede sine gamle Dage med sin Elskerinde og sin Søn
og havde den Sorg at overleve dem begge. Det er en fattig Gade
med enkelte gamle morsomme Huse og en utrolig Mængde af
støjende Børn. En Klynge af dem synger i Kor Refrainet fra „De
doofpot“: „Nej, det vil jeg ej, nej, det gør jeg ej; giv mig heller’
et Brød med lidt Ost!“ Jeg drejer nu ad Vejen, der fører til
Sloterdijk og Harlem, og er glad ved at finde den lidet befærdet,
næsten øde.
Amsterdams nærmeste Omegn er egentlig ikke morsom.
Endnu for en halv Snes Aar siden kunde man i Byens Udkanter
finde Motiver, der mindede om Rembrandts smaa
Landskabsraderinger, nu er alt moderniseret, forandret, forringet. Skulde
jeg flytte til Holland, vilde jeg ikke bo i Amsterdam, men i Haag.
Omegnen er der saa langt mere tiltrækkende, der er nær til det
ærværdige og maleriske Delft, endnu nærmere til Nordsøen og
Scheveningens Klitter. Denne snorlige Landevej til Sloterdijk er
ret trist og ensformig, men den har dog det Fortrin, at den er
ægte hollandsk i Karaktér. Til venstre løber en Allé foran de
snedækte Marker og de mange smaa Villaer og Huse, af hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
