Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Knud Berlin: Svensk-norske Unionskonflikter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette Forslag, der tilsigtede en ganske anden nøje
Tilknytning end den oprindelige Forening, fik imidlertid en bråt Død.
Den norske Regering og Stortinget afviste bestemt enhver Revision
paa Grundlag af en nærmere Forbindelse, og hellere end at gaa
med til Dannelsen af et Unionsparlament, vilde man nøjes med
Unionen uforandret, selv om derved ønskelige Rettelser og
Forbedringer maatte skydes ud i Fremtiden. Kong Carl XV
besluttede derfor ved et Dictamen af 18de Februar 1862, at Sagen
foreløbig skulde stilles i Bero. Han udtalte samtidigt, at naar
Forhandlingerne igen blev optagne, skulde de ny Bestemmelser ikke
foretage andre Afvigelser fra det bestaaende end saadanne,
Erfaringen klarlig havde vist nødvendige.
Det næste Revisionsforslag stilede derfor heller ikke mod
saa vidtgaaende Forandringer. Det var i 1865, at en ny Komite
blev nedsat, og i August 1867 havde det sit Udkast til en ny
Foreningsakt færdigt. Ifølge dette skulde Udenrigsministeren
vedblivende være svensk, men de vigtigste diplomatiske Sager
behandles i et virkeligt unionelt Statsraad, bestaaende af lige
mange Medlemmer fra hvert Rige, medens ved Afgørelsen af de
diplomatiske Sager, der foredroges af Udenrigsministeren uden for
det fælles Statsraad, altid den norske Statsminister eller en anden
norsk Statsraad skulde være nærværende — ved hvilken sidste
Ordning altsaa skulde „rigsaktfæstes“, hvad der vel ogsaa nu
gælder, men kun ifølge en kgl. Resolution, som Kongen, naar han
vil, igen kan hæve. Tillige skulde der aabnes Stortinget en
nærmere bestemt Adgang til at forlange Protokollerne over de
diplomatiske Sager forelagte til Granskning, — en Ret, det ikke
nu har. Endelig omfattede Udkastet Forskrifter angaaende
Ordningen af det fælles Forsvar, idet det navnlig ved fælles Lov skulde
fastsættes, hvor stor en Andel af Folkemængden hvert Riges Hær
mindst burde udgøre, samt bestemte Summer fra hvert Rige
anvises Kongen som Krigskreditiver til Brug ved Rustninger under
paakommende Krigsfare. Udkastet blev som kgl. Proposition i 1859
samtidig forelagt baade Storting og Rigsdag, der begge lod det
hvile til Aaret 1871.
Paa den svenske Rigsdag var der sikkert Stemning for dets
Antagelse — det fastholdt jo Sveriges Førerstilling paa det
udenrigske Omraade — men inden det naaede til Behandling her, var
dets Skæbne allerede afgjort. Skønt Forslaget paa flere Punkter
var et Fremskridt i Lighed, tilfredsstillede det dog langt fra Nor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
