- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
627

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Erik Henrichsen: Retsplejen og den offentlige Mening

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

620 Retsplejen og den offentlige Mening. 627

ernes politiske Afgørelser, blive et ganske andet, ja det modsatte
af, hvad det under en tidligere politisk Situation blev.

Og denne Fare foreligger netop nu. De nuværende
Nævningedomstoles Sammensætning er et Produkt af den politiske
Situation, der herskede omkring Aarene 1789 i Frankrig og 1848
i Tyskland, da tredje og fjerde Stand, Bourgeoisi og Demokrati,
kæmpede sammen i Fællesskab. Men dette Fællesskab er nu forbi,
Bourgeoisiet er blevet herskende og dermed en Fjende af
Demokratiet. Men i Nævningedomstolene har denne Omvæltning af de
politiske Faktorer intet Spor sat — og dermed er det givet, at
Demokratiet vil træffe sine politiske Fjender siddende til Doms
paa Nævningebænken. Det var dette Regnestykke, Hørup i sin
Tid gjorde op i Folketinget, og De husker maaske endnu, hvilken
Forargelse dette vakte blandt mange „ægte" Demokrater. Det vil
maaske berolige disse forargede Sjæle at erfare, at Hr. Hørup ikke
er den eneste, der fra et demokratisk Standpunkt har indset denne
Fare. En af Tysklands største Retslærde, den nylig afdøde Ihering,
ikke blot en lærd Mand, men en sand Reformator af Aand, og
navnlig en lidenskabelig Forkæmper for Rettens Ide, har udtalt
sig ganske i samme Retning. Han siger omtrent saaledes:
Nævningedomstolen var en historisk Nødvendighed, som maatte til for at
befri os fra Absolutismens Tryk og skabe en Modvægt mod
Regeringernes tendentiøse Dommer-Udnævnelser, og vi kan ikke være
den taknemmelige nok herfor, men dens historiske Mission var
kun forbigaaende. Fortsat vil Nævningedomstolen blive et
tveægget Sværd, der kan træffe til en helt anden Side end dens
Tilhængere ønsker og venter; derfor — Moren har gjort sin Pligt,
Moren kan gaa!

Imidlertid, selv om det skulde vise sig bedst at give
Nævningerne Afsked af deres politiske Tjeneste, er deres
demokratiske Mission ikke dermed endt. Der bliver andre Grunde tilbage
for Demokratiet til at holde paa dem. Disse Grunde er to.

For det første repræsenterer Nævningerne i Strafferetsplejen
den moralske Rets, den retlige Billigheds Princip. Deres Opgave
er at hindre, at den frygteligt sande Sætning: Summum jus summa
injuria: den strengeste Ret er den højeste Uret, finder
Anvendelse mere end højst nødvendigt. For at kunne bedømme
hinanden, maa man forstaa hinanden, der maa være et vist
Fælles-grundlag for Opfattelsen paa bægge Sider af Skranken. Skranken, der
i Retssalen adskiller den anklagede fra Dommere, som udelukkende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free