Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
878
En svensk Statsmands Erindringer.
Friherre de Geer fremlægger, som man vil have set, i sine
Livserindringer et fuldkomment uforbeholdent og subjektivt aldeles
ærligt Billede af sig selv som Statsmand og som Menneske.
„Jeg hara — siger han ved deres Slutning — „i disse Blade
forsøgt at fremstille hele mit Menneske med dets Tilskikkelser og
Handlinger, dets Tænkemaade og Følelser, selv de allerintimeste,
som man sædvanligt er tilbøjelig til at dølge for Verdens Blikke,
men hvilke jeg lige saa lidt har skyet at overlade til andres Prøvelse,
som jeg vil have noget imod, at mit døde Legeme dissekeres,
hvis Videnskaben deraf kan høste nogen Gavn.a Han erkender
Gang efter Gang, at han ikke er noget Geni, ikke nogen stor
Mand, og at i Forhold til de Egenskaber, han besidder, har hans
Bane været glimrende, hans Livslykke stor. I hans Natur var
der en Forening af to Elementer: hans Tendenser var demokratiske,
men ikke fremmede for aristokratiske Sympatier. Han tror at
have en sund og klar, men ikke »meget dybtgaaende Forstand,
mindre kritisk og receptiv end skabende og produktiv, især i
praktiske Spørgsmaal. Hvis han ikke havde manglet Begejstring
og havde besiddet mere Energi, kunde han efter sin Formening
have udrettet mere, men han antager, at dette hænger sammen med,
at hans Følelse ligesom hans Forstand har manglet Dybde; han
er i det hele mere en rolig* om ikke kold, end følelsesfuld Natur,
og voldsomme Følelsesudbrud er ham omtrent fremmede, han
kunde næsten sige, at han ikke engang bliver vred, Had og Hævn
har han aldrig næret. Imidlertid hævder han, just hvor han
fortæller sin Forlovelseshistorie, at der dog „fandtes nogen Varme i
Dybet hos den, der af Almenheden opfattedes som mere end
almindeligt rolig og kold.« Han siger sig fri for enhver
Hoffærdighed og har snarere haft for stor Mistillid til egne Kræfter
end nogen overdreven Selvtillid eller Egenkærlighed. Hos ham
var fra den tidligste Ungdom Undseelighed parret med Ærgerrighed,
somt at følge Talesprogets Spor, saa vidt dette kan ske uden at gore
Vold paa den i Sprogets egen Natur liggende Grammatik, ... og fortrinsvis
beslutte sig til Ændringer, som indeholder større Simpelhed og rationelle
Forbedringer. At foreslaa disse, tilkommer Talenter og Sprogvidenskabens
Mænd. Men Sproget er ikke udelukkende deres Ejendom, og lige saa lidt
i Retskrivningen som i andre Samfundsanliggender kan Videnskabens
Ordførere gøre Fordring paa alene at foreskrive Love. Almenheden,
nemlig den skrivende Almenhed, maa prøve Forslagene, og den gør det
som oftest med et forunderligt sikkert Sproginstinkt."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
