Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - E. Meyer: Møntspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 Mønts pørgsmaalet.
At det almindelige Prisniveau i Guldfodslandene i de senere
Aar er sunket, og altsaa Guldets Værdi steget, kan næppe længere
betvivles, til Trods for, at de statistiske Beviser for Sagen paa
Grund af Vanskeligheden ved at finde et virkeligt paalideligt
Gennemsnit for samtlige Varepriser altid maa være udsatte for
Kritik. Betragter man de af Soetbeer og andre opstillede
Pristabeller, viser Prisnedgangen sig at være i den Grad almindelig, og
Opgangen i Pris paa enkelte Varer i den Grad at fremtræde som
Undtagelser af ringe Betydning, at Kritiken kun er i Stand til at
ramme Enkeltheder men ikke det almindelige Resultat. Eksempler
paa Resultaterne af de tabellariske Opstillinger findes i Professor
Falbe Hansens Afhandling om den økonomiske Situation i
„Tilskueren" for 1886 (S. 239 ff), og siden den Tid er Prisniveauet
sunket yderligere. Ganske vist har en saa fremragende Forsker
som Hans Forssell endnu efter Midten af Firserne rejst Tvivl
om Guldets Værdistigning (i hans Afhandling „Guldbristen och de
låga varuprisen", der senere er optaget i „Studier och Kri tiker II").
Foruden en Kritik af Enkeltheder i Pristabellerne støtter han sig
til, at disse ikke har medtaget „to saa vigtige Genstande for
Omsætningen som de faste Ejendomme og den personlige
Arbejdskraft". Afset fra, at de faste Ejendommes Værdi er sunket ganske
antageligt, siden Forssell skrev sin Afhandling, maa man imidlertid
give Tabellernes Forfattere ganske Ret i, at de ikke har medtaget
disse to Ting i deres Beregninger. Vurderingen af en fast
Ejendom fremkommer ved Kapitalisering af dens Nettoindtægt med
den almindelige Rentefod som Maalestok. At en fast Ejendoms
Værdi bliver staaende til Trods for, at alle Varepriser falder, kan
altsaa for det første have sin Grund i, at Ejendommens Prisfald
først kommer bagefter som Resultat af Varernes, men det kan
dernæst ogsaa ligge i, at Nettoudbyttet til Trods for
Produktprisernes Fald er uforandret, fordi der nu produceres mere eller
med færre Omkostninger — eller i at Rentefoden er sunket, og
man derfor maa bruge en større Multiplikator ved Kapitaliseringen.
En fast Ejendoms Kapitalværdi kan derfor ligesom Kursen paa
Aktier i industrielle Selskaber kun benyttes som Maalestok for
Pengenes Købeevne, ifald Produktionsmængden og Rentefoden er
uforandrede. Og hvad Arbejdslønnen angaar, kan man ganske
vist i visse Henseender betragte den som Prisen paa en Vare, for
saa vidt som den i Lighed med Varepriserne i hvert enkelt
Tilfælde bestemmes ved Forholdet mellem Udbuddets og Efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
