Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Erik Henrichsen: Den virkelige og den skrevne Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189 Den virkelige og den skrevne Forfatning.
Altsaa: En Konge, hvem Hæren og Kanonerne adlyder, det
er et Stykke Forfatning. Denne Forfatningstanke har for øvrigt
ogsaa faaet sit skriftlige Udtryk, nemlig i den Indskrift, Kanonerne
fra ældre Tid har: Ultima ratio regum! Kongernes sidste Argument.
Eller sæt, at man vilde reducere de adelige Godsejeres politiske
Magt. — Lige saa ugørligt! Thi gennem deres Indflydelse ved Hoffet
vilde de indirekte have de samme Magtmidler til Raadighed som
Kongen. Og Kronen vilde selvfølgelig tage Adelens Parti, eftersom
Adelen nu til Dags tjener Kronens Interesser, saaledes som Heine
siger det: Der Adel diene allerdings zur Vermittlung zwischen Fiirst
und Volk, aber wie der Jagdhund zwischen Jåger und Hasen.
Altsaa: En Adel, der har Indflydelse ved Hoffet, det er et
Stykke Forfatning.
Eller sæt, at man enedes om at indføre den middelalderlige
Lavsordning for hele Produktionen, ogsaa Maskinproduktionen,
Fabriksvirksomheden, kort sagt, hvad man kalder Storindustrien.
Lod det sig gøre? Nej, thi Følgen vilde blive, at Samfundet
økonomisk gik i Staa, da Storindustri ikke lader sig forene med
den gamle Lavsordning. Og denne Standsning vilde ramme saavel
Konge, Adel og Hær som Borgerstanden og Arbejderne.
Altsaa: De store Industridrivende, de er et Stykke
Forfatning.
Eller antag, at Regeringen vilde udstede en barbarisk
Straffelov, der til Mønster havde taget visse kinesiske Strafferegler,
eller som genindførte Radbrækning. — Heller ikke dette vilde gaa.
Thi den vilde prelle virkningsløst af paa den offentlige Mening,
paa Landets Kulturstandpunkt.
Altsaa: Til en vis Grad er ogsaa den offentlige Mening,
Kulturen, et Stykke Forfatning.
Antag imidlertid, at Regeringen enedes med Adelen og det
hojere Bourgeoisi om at berøve Smaaborgerne og Arbejderne deres
politiske Frihed, og man har her et Tilfælde, hvor ingen Magt
i Landet beskærmede den angrebne Part, og hvor derfor
Regeringens Anslag vilde lykkes.
Men hvis Regeringen ikke blev staaende herved, men ogsaa
vilde berøve Smaaborgerne og Arbejderne deres personlige
Frihed, gøre dem til Livegne, vilde ogsaa dette lykkes? Nej, thi
for deres personlige Friheds Skyld vilde vel de angrebne sætte sig
saa kraftig til Modværge, at Regeringen maatte opgive sit
Forehavende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
