- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
190

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Erik Henrichsen: Den virkelige og den skrevne Forfatning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190

Den virkelige og den skrevne Forfatning.

Altsaa: I visse alleryderste Tilfælde er ogsaa Demokratiet
et Stykke Forfatning.

Resultatet heraf er da det, at et Lands virkelige Forfatning
intet andet er end de i Landet bestaaende Magtforhold i
organiseret Skikkelse.

Hvis derfor Landets skrevne Forfatning har noget Værd
udover Papirets, beior det paa, at man i den har nedskrevet
Landets virkelige Magtforhold, med Pen og Blæk givet et
sanddru og virkelighedstro Billede af den faktiske Magtfordeling. Og
kun den skrevne Forfatning vil have reel Betydning og vise sig
holdbar og varig, der er af en saadan realistisk Karakter, at den
er i Overensstemmelse med den virkelige. Hvor derimod den
skrevne Forfatning ikke svarer til den virkelige, vil der indtræde
en Konflikt, under hvilken den skrevne Forfatning vil bukke under
for den virkelige.

Bestaar Uoverensstemmelsen i, at de faktiske Magtforhold
har udvidet sig nedad, saa den virkelige Forfatning er bleven mere
demokratisk end den, der staar paa Papiret, da faar Konflikten en
Revolutions Karakter, enten voldsom eller fredelig. Men er det
modsatte Tilfældet, og Magtens Tyngdepunkt ligger højere oppe,
end den skrevne Forfatning har lagt det, indtræder der et Statskup,
aabenlyst eller fordulgt.

Naar derfor i et Land, der styres som absolutistisk
Kongedømme i Kraft af, at til et givet Tidspunkt hele Magten i Landet
faktisk og absolut laa i Kongens Haand, Situationen paa Grund
af Industriens og Handelens voldsomme Udvikling, Bybefolkningens
stærke Tilvækst, Kulturens Udvikling og den almindelige
Oplysnings Udbredelse forandrer sig saaledes, at Magtens Krone
efterhaanden flytter sig fra Kongens Hoved over paa tredje Stands, der
har erobret baade den økonomiske og sociale Magt og dermed
ogsaa faaet Bevidstheden om at burde besidde politisk Magt eller
have Del i den — da sprænges Absolutismen af den forandrede
Magtfordeling, og Regeringssystemet bringes i Overensstemmelse
med den virkelige Forfatning.

Det var dette, der skete i Frankrig i 1789. Armeen,
Absolutismens Grundmur, var under Slutningen af det gamle Regime
kommet i Forfald, fordi den blev rekruteret af de sletteste
Elementer, medens i Officerskorpset de revolutionære Ideer var trængte
ind. Adelen, indbyrdes splidagtig, var i økonomisk Afhængighed
af Bourgeoisiet, paa hvis Haand hele den økonomiske og dermed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free