Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Georg Brandes: August Strindberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anglist Strindberg.
353
Efter ti Aars Forløb gentages her Motivet fra »Mester Oluf*.
Den unge Frue udlægger en Handling som ukærlig, der simpelt hen
var nødvendig. I det gamle Stykke lod hun i Mismod de
forsmaaede Fugle flyve og kastede de forsmaaede Planter ud af
Vinduet. Her har Ridderen, medens hun efter sit Barns Fødsel
laa til Sengs, ladet et af hendes Yndlingstræer hugge om og ladet
hendes Rosenbuske fortørre; men kun fordi Hestene, som var
nødvendige paa Marken, ikke kunde sendes afsted efter Vand. Hun
erfarer under hans Fraværelse det skete, og i den dumme Tro,
at han har handlet af Ligegyldighed og ukærlig Glemsel, fordrer
hun nu, at alle Hestene, der netop er ubetinget nødvendige ved
Indhøstningen, skal sendes bort efter Vand til hendes Roser.
Ridder Bengt kommer hjem. Fogden er der atter. Hele
Gælden kan dækkes, hvis blot, da Uvejr truer, alt, hvad der
staar paa Marken, kan bringes under Tag i en Hast. Da erfarer
Bengt, at alle Heste er borte efter Vand til Roser, og i fortvivlet
Raseri knytter han Haanden mod Margit og truer hende med
Slag. Øjeblikkelig fordrer hun Skilsmisse og sætter den i det
følgende haardnakket igennem. Saa tyer hun til Fogden, der
koldblodigt har forfulgt sin Plan, at faa hende i sin Magt. Da
hun endelig indser hans Lumskhed, forsøger hun Selvmord, men
vindes tilbage til Livet af sin angergivne Mand, hvis Værd hun
nu begriber.
Strindberg vil, som han i et senere Skrift (Giftas I) har
forklaret, have Stykket forstaaet 1) som et Angreb paa Kvindens
romantiske Opdragelse, 2) som Forsvar for Kærligheden som
Naturkraft, der kuer Viljen, 3) som højere Vurdering af Kvindens
Kærlighed end af Mandens, da den rummer Moderkærligheden,
og endelig 4) som Forsvar for Kvindens Ret til at eje sig selv.
Saaledes forklarer han med 1, 2, 3, 4. Han indrømmer vel, at
Skuespillet som Teaterstykke er uklart, men det er kun uklart,
fordi det er Kunst.
Det er næppe sandsynligt, at Strindberg, da han skrev det,
har haft fire saadanne bestemte Hensigter for Øje; men hvorom
alting er, der er langt derfra til den kun fem Aar senere
Tragedie Faderen, det Værk af Strindberg, der indeholder mest
fortættet Energi, er storladnest i sin Komposition og mægtigst i sin
Virkning. Dette Drama tyer atter ud i det typiske. „Faderen"
skildrer Manden som god, højtbegavet og kærlig, Kvinden som
sjælløs, raa, dum og vanvittigt herskesyg, Elskoven som en Snare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
