Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Sven Lange: En Æstetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560
fin Æstetiker.
Han saa paa alt dette, og han blev blød om Hjertet. Hvor
han dog elskede hende! Det kunde ikke være forbi, det var
umuligt! Hvorfor havde han ogsaa krænket hende?
„Emma!" bad han sagte og strakte Haanden frem mod
hende. „Tilgiv mig!"
Hun saa koldt op paa ham, men rakte ham uden
Betænkning sin kraftige, brune Haand, som han bøjede sig over og
kyssede.
I det samme begyndte Orkestret at spille; han vendte sig
om for at trække sig tilbage til sin Plads, — da hørte han
Gnomens skrattende Latter bagved sig ... Havde hun haanet
ham? Hurtigt drejede han sig om; men hun sad rolig og saa
tankefuldt frem for sig, mens hun langsomt bevægede sin Vifte. —
Saa gik han tilbage til sin Plads.
Han var meget urolig og misfornøjet med sig selv. Hvor
han dog havde baaret sig dumt og kejtet ad! Hvad gik der dog
af ham? En sytt enaarig Dreng kunde ikke have opført sig mere
klodset! — Men han følte sig næsten ogsaa, som var han sytten
Aar, — al hans gamle Sikkerhed var svunden bort over for denne
Kvinde. Han var svag og myg og vaklende, — og ikke en
Tanke kunde han tænke klart til Ende. Hans sindige Vilje, hans
kolde Ro, — alt var opløst i den sydende Strøm af hed og
smertelig Lykke, som denne sene Elskov havde jaget ham i Blodet.
Han var ikke længer Herre over sig selv eller sine Handlinger.
Og Afgørelsen, Afgørelsen! Den maatte jo komme i Aften.
Ogsaa den havde han glemt — saa vanvittig som han havde
baaret sig ad! ... Hvad Svar kunde han nu vente at faa?–
Naa, hun var jo langt roligere end han, — saa hvis hun havde
taget en Beslutning i Forvejen, lod den sig vel ikke rokke af disse
Ting . . . Men hvad er det ogsaa for en modbydelig lille
Vanskabning! udbrød han hidsig, ... hvad skal han her? Hvor har
hun fundet ham? Jeg har jo aldrig set ham før, — og saa
dukker han pludselig op ... Hvad er det for et besynderligt Lune?
Hun, der er saa skøn, sammen med ham? Er det Koketteri,
eller hvad er det? . . . Hvor det dog alt sammen er trist og
uhyggeligt ...
Han vendte sig om og forsøgte at interessere sig for Spillet,
der nu var i fuld Gang; det kunde maaske adsprede nogle af hans
mørke Tanker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
