Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - H. Trier: Efter Forliget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter Forliget. 577
liget blev Estrups Bane?" Og det vil ganske sikkert have en
Betydning, om vi kommer ud af Provisoriernes Kæde ved at faa en
Kegering, om hvilken man indtil videre maa forudsætte — ti
ellers er der ingen Mening i et Regeringsskifte —, at den har et
andet og bedre Syn paa, hvad konstitutionelt Forfatningsliv vil
sige, end det estrupske Ministerium.
Hvis De nu vil spørge mig, om jeg mener, vi i dette
Øjeblik bør rejse en Grundlovskamp, saa vil jeg dertil svare baade
ja og nej. Ja, for saa vidt det selvfølgelig maa være vort
Formaal at faa vor Forfatning saaledes ændret, at en sund Udvikling
bliver mulig under den, og saa utvetydig i sin Form, at ingen
kan være i Tvivl om, hvad der er Grænsen ogsaa for en
Regerings Myndighed. Nej, hvis man ved en Grundlovskamp
forstaar en Kamp, hvorunder man saa længe skulde henlægge alle
andre Sager og paa alle reelle Omraader føre en Politik, der
lignede den tidligere Visnepolitik. En Grundlovskamp i denne
Forstand er jeg for Tiden en Modstander af, af den simple Grund,
at jeg ikke tror, den vilde bringe os Sejr. Vi skal holde
Grund-lovskravet oppe, bruge enhver Mulighed for at komme dets
Gennemførelse nærmere, særlig ogsaa ved at klare os og
formulere de nødvendige Fordringer. Men samtidig maa vi gennem
Lovgivningen arbejde paa Udviklingen af Landets reelle Forhold,
aandelige og materielle. Det er ikke for intet, at en Befolkning
som den danske en Række Aar igennem udelukkende har været
storpolitisk paa Færde. Meget er derved kommet til at staa i
Stampe, baade af Tilstande i Landet og af Evner i Folket, som
nu trænger til at oparbejdes gennem Forhandling og Afgørelse
paa Rigsdagen. Derfor antager jeg, det foreløbig maa blive
sociale Hensyn, der vil komme til at farve det politiske Arbejde,
fra Oppositionens Side dog stadig med den Bagtanke herigennem
ogsaa at gøre et Stykke Grundlovsarbejde.
Jeg tænker mig, man i den forestaaende Socialpolitik maa
tage en Del af de Spørgsmaal op til fortsat elie» ny Forhandling,
som allerede har været fremme, og derved bane Vej for andre,
videre omfattende eller dybere bundende, som Livet presser paa
med. Der er f. Eks. Alderdomsunderstøttelsen for ubemidlede.
Da Loven om en saadan var for i Rigsdagen, husker jeg, jeg
sagde, at jeg for mit Vedkommende stemte for den, bl. a. for at
faa Spørgsmaalet ført ind paa Virkelighedens Grund, saa at man,
ufuldkommen som Loven fra Begyndelsen var, gennem Brugen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
