Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Gerson Trier: Anarkismen. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anarkismen.
611
egen og Menneskets Befrielse, om det var muligt, fra det haarde,
nedværdigende og fordærvende Aag, som den Opfindelse, der
kaldes Samfundet, har smedet". Og i disse Punkter mødes
Anarkismen med Rousseau, uden at det derfor er nødvendigt med
Graham1) at antage, at Bakunin sandsynligvis har hentet Spirerne
til Anarkismens Maal og Anskuelser i Rousseaus tidligste Skrifter.
Vi har allerede (April-Hft. S. 310) omtalt den Indflydelse,
Hegel har udøvet paa Bakunin. Som bekendt, var Karl
Marx ogsaa til en Begyndelse en Discipel af Hegel. Hvad han
beholdt af Hegels Filosofi, var hans dialektiske Metode, efter at
have, som Engels2) udtrykker sig, „fra Hovedet, som den stod paa,
stillet den paa Benene", det vil sige, efter at han havde taget sit
Udgangspunkt i den „materialistiske" Opfattelse af Forholdet mellem
os og Verden omkring os, hvorefter vore Begreber er Billeder af de
virkelige Ting uden om os, i Stedet for som Hegel at tage de
virkelige Ting som Billeder af et eller andet Trin af det absolute
Begreb. Og det var det revolutionære i denne Dialektik, der
tillod at vise, at „alt, hvad der bestaar, er værdigt til at gaa til
Grunde igen"3), der tiltalte ham. Ogsaa for Bakunin var Hegels
Dialektik af stor Betydning; men hans Had til enhver
Samfundsorganisation, der undertrykkede eller indskrænkede Individets fulde
Autonomi, hans Opfattelse af Individets Hævdelse og Ret som
Historiens Maal, følte sig tiltrukken af en anden Side af Hegels
Filosofi, dens Syn paa Individet: „Skal vi karakterisere den
Hegelske Filosofi med ét Ord, kan vi kalde den
Individualitets-forgudelse. Individet ér det almene4)". Men foruden denne
direkte Indflydelse fra Hegels Filosofi modtog Bakunin en ikke mindre
stærk indirekte Paavirkning gennem Max Stirner, som Engels5)
spottende kalder „den nuværende Anarkismes Profet". Max Stirner, et
Pseudonym for Kaspar Schmidt, som Bakunin havde kendt, da
han studerede i Berlin i 1846, har skrevet Der Einzige und
sein Eigenthum. Han erklærede den individuelle Selvbevidsthed
for den eneste Erkendelseskilde til Filosofering. „Kun af den kan
jeg se, hvad jeg vil, og fornuftigvis kan jeg kun ville det, som er
til min Fordel". Men denne Egoisme kan kun virkeliggøres ved
l) Socialism new and old S. 69.
’) Fr. Engels: Ludwig Feuerbach und d. Ausgang der klass, deutschen
Philosophie. Stuttgart 1888. S. 45. 8) Fr. Engels, anf. V. S. 4. 4) C. N.
Starcke: L. Feuerbach S. 25. 5) Anf. V. S. 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
