Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- September
- Viggo Stuckenberg: En Vagabond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Vagabond.
663
Saa lød der henne fra Sengen to bløde, runde
Nattergalekluk, og to til og flere, saa bløde og runde, som kom de fra en
dugget Busk.
Langt om længe rejste hun sig og skød Skørtet og Skoene
af og lagde sig hos ham.
*
Ved Daggry vaagnede Asmadæus og rejste sig op paa
Albuen og stirrede forsovet ned paa Signe, som sov fast, og fra
Signe ud gennem Vinduerne, som stod aabne fra Aftenen i
Forvejen. Med store, forbavsede Øjne saa han en Stund ud paa den
klare, blege Morgenhimmel. Saa skød han sig varsomt ud af
Sengen, børstede et Par Halmstraa af sine Ben, strakte sig og
gik hen til Vinduet og gav sig til med aaben Mund at suge den
friske Morgenluft ind, langsomt og dybt, som et tørstigt Dyr, der
drikker. En Spurv kom flyvende og satte sig i den duggede
Vindueskarm og pippede og var borte igen.
Saa vendte han sig og fik hurtigt og i Tavshed Tøjet paa.
Da han var færdig, gik han hen til Bordet og tog en
Femogtyveøre, som laa paa Maskinen, og ståk den til sig og
bøjede sig over Sengen.
Saa lukkede han sagte Døren op og gik.
Nede i den tomme, duggede Gade holdt en Bagervogn, og
ud fra Vognens aabne Tremmer strømmede en blaanende Em af
varmt Brød. Kusken var sprungen af og stod med en stor
firkantet Kurv nede paa en Kældertrappe og dundrede paa en stænget
Høkerdør, og omme fra andre Gader kom Larmen af enkelte
hurtigt farende Vogne, der fjernede sig eller jog nærmere og
dryssede deres rappe Støj ud over den stille Sommermorgen og
den sovende By.
Han gik til, forbi brune Butiksskodder og lukkede Gadedøre,
ud af Byen.
Solen stod op og tørrede Stenenes Dug og tændte Farverne
i Urtepotternes Blomster bag de perlende Ruder og glimtede i
Lygternes fugtige Glas.
Han gik og gik.
Yderst ude, hvor en Landevejs Poppelalle aabnede sig mod
det grønne, solbeskinnede Land, satte han sig paa en
Beværtnings-bænk og saa med sine store, blaa Øjne paa Vejstøvet og
Hjulsporene og paa Trækronernes grønne, raslende Løv og paa den
45*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0669.html
