Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Viggo Stuckenberg: En Vagabond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
662
En Vagabond.
— Ja-ha! svarede han, saadan sagde han, Pastoren. Det
er ellers farligt, saa saadan et Par Laksko kan vende op og ned
paa Folk. Du har dog ellers haft nok saa megen Fornøjelse af
mig før. Og det er ligegodt noget Sludder, at jeg ikke skulde
kunne gifte dig. Jeg arbejder nu paa min Maner. Gefalder jeg
dig maaske ikke mere?
— Du skulde skamme dig, siger jeg! svarede hun.
— Er du ogsaa begyndt fra den Ende! sagde han. Jeg kan
ligegodt ikke rigtig begribe dig.
— Saa kan du lade være! svarede hun og satte sig ved
Bordet og tog et Par Benklæder fra Stolen og skød dem til Rette
under Naalen og satte Maskinen i snurrende Gang.
Han blev staaende en Tid og stirrede, med hængende
Mund, ud paa Tagene og Aftenhimmelen. *
— Ja ja da, sagde han omsider, snuppe saadan et helt
lille Værksted, som Jespersen sidder med, kan jeg jo ikke, — den
Fornøjelse kan jeg jo ikke gøre dig. Men i Aften er jeg ellers
farlig stærk. Det er ikke Gavtyvestreger, jeg tænker paa. Jeg er
bare saa lebendig til Mode som en sluppen Kanariefugl, og jeg
synes, at du sagtens for gammelt Bekendtskabs Skyld kunde slaa
dig sammen med mig om at slikke en Bid gratis Maaneskin
under en Hyldebusk. Det kunde da ikke gøre Jespersen stor
Fortræd.
— Hvem snakker om Jespersen? sagde hun gennem
Maskinens Snurren. Han er vel ikke noget Pattebarn! Kan du ikke
føje dig efter en anden en for en Gangs Skyld ? føjede hun til
uden at se op. Du kan vel faa Tid nok til at rende.
Han blev staaende endnu en Stund og saa ud. Saa
mumlede han noget mellem Læberne og strakte sig og vendte sig og
gik hen ved Sengen og klædte sig langsomt af.
— Du er alligevel god ved mig, sagde han, da han laa i
Sengen. Jeg kan ikke undvære dig, og der er ikke ret meget, jeç
ikke kan undvære.
— Ja, smør nu løs! sagde hun og syede bestandig.
— Det er ligesom et godt Stykke paa Vej ud ad Markerne
til, naar man er oppe hos dig.
Maskinen snurrede, og hun svarede ikke.
— i\u bliver det mørkt, Signe, du kan ikke se! sagde han
en Stund efter.
Hun sad bøjet over Maskinen og tav og syede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
