Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - C. St. A. Bille: Det national-liberale Parti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251 Det national-liberale Parti.
at være saa at sige de faste Støtter, paa hvilke hele den
national-liberale Rørelse hvilede. Billederne af disse tre Mænd findes endnu
omkring i Landet i mange Huse, hvor der sidder ældre Mænd,
som erindrer den Tids Begivenheder. Der var endnu en Kraft af
første Rang, der var vunden for Politiken netop i hine Dage,.
Ditlev Gothard Monrad; han fødtes som Politiker netop i
Decemberdagene 1839 ved Studenternes historiske Møde i Hotel
d’Angleterre, hvor der besluttedes den første Henvendelse til
Christian VIII. Senere vil jeg komme til atter at nævne Monrad
og vise, at om han end fra første Færd og gennem lange Tider
spillede en fremragende Rolle i Partiet, vilde man fejle meget ved
at regne ham for en egentlig national-liberal Kraft; han indtog en
kometarisk Stilling lige overfor dette Parti og bevægede sig i
forskellige Baner, som laa langt udenfor det national-liberale.
Skønt Kongen havde nægtet alle Begæringer om
Skattebevillingsret, fri Forfatning osv., havde dog den Gnist, der var udgaaet
fra December-Dagene 1839, fænget over hele Landet, og det
varede ikke længe, før den mere og mere tændte Sindene, der var
ret vel forberedte til at modtage denne nye Indflydelse. Pressen
var ganske vist endnu haardt bunden,’ men støttende sig til den
voksende offentlige Mening, vovede ogsaa Pressen at indtage en mere
og mere uafhængig Stilling, og „Fædrelandet", der blev et saa
betydeligt Led i hele den aandelige Bevægelse, stiftedes som
Dagblad netop paa samme Tid, 1839; tidligere havde det været et
Ugeblad, der var udgivet af Christian Nat lian David, der
dengang sammen med Tage Algreen Ussing stod som
Repræsentant for en vis Liberalisme, som ganske vist i Forhold til
Enevælden kunde synes tiltalende nok, men som senere blev
saaledes overfløjet, at begge disse to Mænd snarere fik Karakter af
at tilhøre Reaktionen end Fremskridtet. „Fædrelandet"^ Stiftelse
skete ved en Kres af Mænd, af hvilke Orla Lehmann,
Bal-thazar Christensen, Wessely og Giødwad var de
vigtigste — Giødwad havde allerede tidligere som Redaktør af
„Kjø-benhavnsposten", men under højst ugunstige Vilkaar, sørget for
at vække nogle Frihedstanker omkring i Nationen. Fra 1841
indtraadte Carl Ploug som Medlem af Redaktionen af
„Fædrelandet", og det blev snart ham, som var den egentlig ledende
Kraft deri. Ligesom Orla Lehmann, hvor det gjaldt at træde op
som politisk Taler, var den, der gik forrest og var den
anerkendte Ordfører, saaledes var det Ploug, der i Pressen gav Tonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
