Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Jens P. Sundbo: Jordspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J or dspørgsmaalet
923
bunden" end den jordløse Landarbejder og kan ikke som denne
søge derhen, hvor Arbejdet er bedst lønnet. Følgelig vil den
jordbrugende Husmand komme til at gaa for den laveste Løn, og
hvor det er vanskeligt at erholde Trækkraft, vil denne kræve mere
og mere Arbejde som Vederlag, eller hvad der kommer ud paa et:
Arbejdslønnen daler. Og dette indvirker paa hele Daglejerklassens
Lønforhold. De smaa Huslodder kan bevirke en almindelig
Nedsættelse i Arbejdslønnen eller i hvert Fald være en Hindring for
dennes Vækst og altsaa forringe Levefoden for baade den
jordbrugende og den jordløse Husmand.
Anderledes naar en Del Husmænd sættes i Stand til at leve
udelukkende af Arbejdet paa deres egen Jord. Det er da en
Selvfølge, at de ikke kan bidrage til Arbejdslønnens Nedsættelse. Men
da i hvert Fald en Del af disse Husmænd tages fra Daglejernes
Klasse, vil de endog indirekte medvirke til, at Arbejdslønnen
stiger. Og dette skulde være et af den ny Jordfordelings bedste
Resultater. Thi Lønnens Stigning er en Nødvendighed for de
Landarbejdere, som endnu ikke er skikkede til at drive Jordbrug
paa egen Haand, en Betingelse for, at denne Klasse i det hele
kan opnaa bedre Kaar og omsider komme i selvstændig Virksomhed.
Men kan Landbruget bære en saadan Lønforhøjelse? For
mange enkelte Landmænd maa Svaret maaske blive et Nej. Men
gennemgaaende vil Landbruget ikke trykkes mærkeligt af en 25 Øre
mere i Dagløn. For den enkelte Daglejer, der holdes paa en
almindelig Bondegaard, er det i 300 Arbejdsdage 75 Kr., ikke en
Gang Renter af 2000 Kr. Det er ganske anderledes store
Udgifter, der tynger Landbruget; men for Daglejerens Budget, der
kun udgør 300 Kr. paa Arbejdsherrens Kost, vil det være en
kendelig Tilvækst. Arbejdslønnens Stigning vil desuden i vjsse
Tilfælde være den bedste Regulator mod Prioriteternes Vækst.
Naar Landbruget nu er overlæsset med Prioriteter, ligger det
særlig deri, at Lønnen ikke er stegen samtidig med Produktpriserne.
Arbejdslønnen er altid langsom i sine Bevægelser, og inden den
naar op i Højde med den almindelige Prisbevægelse, er
Prioriteterne komne til. Men hvis Lønnen steg samtidig med Priserne,
vilde den udelukke de højeste Prioriteter, og Landbruget stod sig
sikkert bedre ved at give Arbejderne en Del af de Penge, som
Rentenyderne nu tager hjem. En Reform, der medfører moderat
Stigning af Lønnen under opadgaaende Konjunkturer — og til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
