Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Oscar Hansen: Fra David Humes Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra David Humes Tid. 434
Strahan var*selv en Skotte. Han blev født i Edinburg
1715, altsaa samme Aar som Jacobiter-Opstanden udbryder; han
kommer i Bogtrykkerlære og tager efter endt Læretid til England,
hvor han arbejder sig frem og efterhaanden træder i Forbindelse
med alle de Mænd, der havde Navn i Tidens æstetiske og
videnskabelige Litteratur. I Tiaaret 1774—1784 var han
Parlamentsmedlem ; det er om den Tid, Benjamin Franklin, der var Strahans
personlige Ven, senere skriver: „Jeg erindrer, at du sagde til mig,
da vi begge sad som Medlemmer i Underhuset, at du ikke var
dig bevidst, at nogen Dagbladstrykker i Verden havde gjort en
saadan Karriere som vi to*. Først er han i Kompagni med
Tidens Mæcen, Andrew Millar, senere med Cadell. Hume, Gibbon,
Johnson, Robertson, Adam Smith, Blackburne, Beattie og mange
andre roser ham lige ivrigt, og til Gengæld yder han sine skotske
Landsmænd store Tjenester ved at affile deres Stil og saa vidt
muligt rense den for alt for slemme Scotticismer. Strahan naaede
nemlig at lære Engelsk, hvilket mange af de store Forfattere
aldrig naaede. Størst Betydning for Litteraturen fik han dog, da
han vovede at udgive Gibbons: „History of the Decline and Fall
of the Roman Empire", da Firmaer, som maatte synes langt mere
selvskrevne, betakkede sig for „et saa farligt Eventyr". Selv
Gibbon turde i det højeste tænke sig et Oplag paa 500: Strahan
lod imidlertid 1000 Eksemplarer trykke, og det var vel, thi efter
faa Dages Forløb havde han ikke et Eksemplar tilbage; alt blev
straks udsolgt. I Parlamentet tog han Ordet for de strengeste
Forholdsregler mod de amerikanske Kolonier, for at sætte den
mest energiske Modstand mod Koloniernes Forsøg paa at
sønderlemme Riget. 1775 skriver han til Hume, at han betragter Amerika
som faktisk tabt, men at en effektiv Blokade sikkert hurtigt vil
tvinge det til atter at bøje sig. Han er ivrigt optagen af Politiken,
betragter den som sin rette Virkeplads og finder i denne
Betragtning Støtte hos Hume og de øvrige Venner. Venskabet mellem
Udgiver og Forfattere vedvarede hele deres Liv igennem kun med
en enkelt lille Afbrydelse for Humes og en lignende for Johnsons
Vedkommende. Begge Gange ender det dog med, at man gør
Strahan en Undskyldning for at have misforstaaet eller miskendt
ham, og begge Gange faar man af de vekslede Breve det Indtryk,
at Strahan baade er den mest overlegne og tillige den mest
højsindede. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
