Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Til Hyrdefløjtens Toner. Melodrama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Til Hyrdefløjtens Toner.
Den unge Vandher
springer i Land.
Og vi forandres med dem!
Den gamle Kvinde
felger efter ham op.
Jeg forandres ikke.
Den unge Vandrer.
Hvor gammel er du?
Den gamle Kvinde.
Aa jeg har ingen Alder. —
Den unge Vandrer.
Nu skal du have Tak. Maa jeg byde dig en Rest af min
Flaske? —
Den gamle Kvinde
smager, ryster paa Hovedet.
Har du spædt den op ved Kilden?
Den unge Vandrer
ler.
Nej da.
Den .gamle Kvinde
giver ham Rejseflasken tilbage.
Den er mig ikke stærk nok. — Men Tak skal du have for
lidt Tobak. Min er sluppen op. Og de Hellige ryger ikke.
Den unge Vandrer.
Jeg har — (søgende i Tasken) — jeg har kun noget Tobak —
som er bleven fugtig af Natteduggen.
Den gamle Kvinde.
Af Natteduggen? — Giv hid!
Den unge Vandrer
smiler.
Det er smaat med Skillingerne. Jeg er paa Fodtur — ind
til Byen — for at søge Arbejde. Saa sprang jeg Kroerne over
undervejs — og tog Nattekvarter hos Mor Grønsvær — hvor jeg
kunde finde det. Jeg tog ingen Skade — men min Tobak!
Den gamle Kvinde
har kradset sin Pibe ud, stoppet og tændt.
Udmærket! — Den bider ordentlig i Gummerne. — Og den
lugter — ah! — som nyslaaet Hø — som Elvertaage — som den
lyse Nats Fabler og Sagn og Hekseri og Troldtøj . . .
Tak skal du ha1 — og Godt skal du faa:
det er en Knaster — som jeg kan forstaa!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
