Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Udenlandsrejse.
477
Saa sagde han højt:
— Kom saa med bag om Byen, Hannemor!
Han tog hende ved Haanden, og mens Graaden stod ham
i Halsen, vandrede ban sagte „bag onl Byen", ad den vaade Sti,
hvor det nedfaldne Løv laa sammenæltet med vaadt Grus og Ler.
— Uh, det er saa koldt om mine Fødder, Fa’r . . . tænk,
jeg har tynde Balsko paa.
— Stakkels Hannemor . . . klynkede Bageren, som havde
glemt al sin Harme, da han i faa Minutter havde haft sin lille
„Kælepige* hos sig ... bare du inte faar ondt i Halsen!
Paa én Gang slog hans hæse Røst om i en Slags
Jubeltrille:
— Jeg vil bære dig . . . lille Hanne. For paa denne Tid
af Døgnet møder vi s’gu ingen. . .. Tab ikke dit Silketøj. ... Hej
— hu op!
Og han tog sin Datter paa Armene som et Barn, og
Fader og Datter lo om Kap, mens den kønne Pige laa i hans
Fang som i en Kurveseng.
Da de var ud for Gangbrættet, der over Grøften forbandt
Spadserestien med Haven, pegede Bager Lund ind paa det
underlige Lysthus med Græsbænken ved Diget, som nu laa blottet bag
Hyldenes næsten bladløse Grene. Han satte et uendelig polisk
Fjæs op:
— He ... Du Sjanne-Unge ... skal vi gaa derind?
— Nej, nej, nej, næsten skreg Johanne og arbejdede sig ned
fra Faderens Arme. Hendes Balsko sank dybt i Mudderet.
— Naa, naa, saa ja ja da . . . hvad var det, som faldt ud
af din Lomme?
Bageren bukkede sig. Han fandt en buget Halvflaske og
læste paa Etiketten: Sillery grand mousseux, men var lige klog.
Han fandt, at det var hans Pligt igen at forsøge paa at
være Alvorsmand.
— Johanne ... først var det Silkekjolen ... og saa var det
den Flaske med Bitter i. ... Og saadant noget tager du, en
hæderlig Borgermands Datter, imod af forløbne Probenreutere! Føj,
føj, føj! Og jeg, som bar dig paa mine trætte Arme ... og som
faar et allerhelvedes Postyr af den forbandede Kæl... jeg mener
af din omhyggelige og retskafne Moder.
Johanne saa forviltret paa Faderen — dumt lystigt. Hendes
Øjne brændte, og dog var der ingen Varme i dem. Hun trallede
Tilskueren. 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
