Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Jul. Lange: Et Udtryks Historie. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
702
Et Udtryks Historie. 702*
Vej har kendt Tizians Maleri fra Kompositionens Side. Men om
uselvstændig Efterligning er der naturligvis ikke Tale; og
Forskellen mellem de to Figurer er ikke mindre mærkelig end
Ligheden. Den beror for en Del paa, at den hollandske Kunstner
ikke er delagtig i Italienerens plastiske Skønhedssans: hans
Kristus er en Hollænder som han selv, tungt og klodset skabt og
aldeles uden Ynde i Linier og Bevægelser. Men tillige bar
Rembrandt stilet imod et andet Maal end Venezianeren; og i
Henseende til Udtrykket hævder hans lille Figur alligevel sin Plads
ved Siden af Tizians store: der er en imponerende Myndighed og
Højtidelighed i den Maade, hvorpaa Guds Søn her udbreder
Armene og med Blikket genhilser Himlen, hvor han hører hjemme,
i sejrrig Følelse af, at han har fuldbragt sin Mission paa Jorden.
Tysk og engelsk Kunst kommer i det 17de Aarhundrede
næsten ikke i Betragtning; og det mærkeligste og selvstændigste
ved den franske — vi taler jo her væsentlig om den religiøse
Kunst — nemlig Nicolas Poussins nye, rationelle Klassicisme,
kunde naturligvis aldeles ikke være gunstigt for det Udtryk, vi
her omhandler. Derimod har den spanske Billedhugger- og
Malerkunst stor Betydning for dets Historie. Loyolas, den hellige
Teresas og Michael Molinos’s Fødeland var jo Hovedarnestedet
for den ekstatiske og fanatiske eller sentimentale Religiøsitet, og
derom bærer ogsaa den spanske Kunst fra det 17de Aarhundrede
tilstrækkelig Vidne. Kun er det mærkeligt, at den største af alle
spanske Kunstnere, Velazquez, som dog har malet ikke faa
religiøse Æmner, saa godt som aldeles ikke har fremstillet denne
Slags Udtryk1). Og dette er saare karakteristisk for denne paa
en Gang stolte og prosaiske Kunstner, naar man betragter ham
i Forhold til hans hele Tidsalder: han gik jo gennem Livet iført
en Sejrsskjorte af aandelig Ædruelighed og Sandhed, som var
uigennemtrængelig for al den svovlede Ild og Røg, hvormed han
paa alle Kanter var omgivet. — Men for Resten! Hvo har talt
Stjernerne paa Himlen, og hvo har talt de himmelvendte Blikke
l) Den eneste Figur af Velazquez, hvorom der vel i denne Sammenhæng
kunde være Tale, er den hellige Paulus, den ældgamle Eneboer i
Ørkenen, som ser op imod Ravnen, der kommer flyvende med Brødet,
med den rørende Renhed og Troskyldighed hos Alderdommen, der er
blevet Ram igen (Galleriet i Madrid). Man kan vel sige, at det ikke er
Himlen, men Ravnen og Brødet, han vender Blikket efter; men sjælelig
betragtet har hans Udtryk dog en anden Adresse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
