- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
900

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - A. C. Larsen: Prædikeren og Humoristen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8<J4

Prædikeren og Humoristen.

Land, hvor den holdes. Der gives Egne saa kolde, at Tanken
om Helvede virker tiltrækkende; jeg har i det mindste læst1) om
en iMissionær, der prædikede saa varmt om Helvede for
Grønlænderne, at disse begyndte at føie Længsel derefter. Omvendt
gives der Egne, der er saa varme, at Helvede ikke skræmmer
Beboerne. Mark Twain fortæller et Sted2), at „Termometret i
Fort Yuma bestandig staar paa 120 Grader i Skyggen, med
Undtagelse af, naar det gaar endnu højere. De forenede Stater holder
en Afdeling Soldater i Fortet, og de bliver saa vante til den
forfærdelige Hede, at de fryser, naar de kommer andre Steder hen.
Der gaar et Sagn om en meget slem Soldat, der en Gang døde
der, og som naturligvis rejste lige hen til Fortabelsens hedeste
Krog; næste Dag telegraferede han efter sine Uldtæpper. Der er
slet ingen Tvivl om, at denne Historie er sand; der kan ingen
Tvivl være om det. Jeg har selv set det Hus, hvor Soldaten
plejede at bo". Hvis jeg derfor maa fordriste mig til et Forslag,
saa vil det komme til at gaa ud paa, at Prædikerne om Helvede
og Klimaet sættes i et nøjagtigt Forhold til hinanden, saa at de
kun afholdes ved en aldeles bestemt Termometerstand."

Naturligvis vil baade saadanne Filosdfer og saadanne
Præster finde den Art Spøg aldeles forargelig. Sagens sande
Sammenhæng er, at de, der taler saaledes, kan have den
allerdybeste Følelse af Menneskets høje Bestemmelse, af Tilværelsens
Jammer og af det forfærdelige i Fortabelsens Mulighed.
Forskellen er kun den, at de har et dybere Syn og en større
Menneskekundskab, og stundom opnaar de gennem en vel anbragt
Spøg at gøre et mere gribende Indtryk paa deres Medmennesker
end de, der holder salvelsesfulde Prædikener. Det kan f. Eks.
være overmaade godt at lovprise Monogamiet med positiv Alvor;
men der er dem, paa hvem det gør nok saa megen Virkning,
naar Mark Twain under sit Ophold i Mormonernes Land siger3):
„Med hele den Selvtillid, som en Yngling kan have, tørstede jeg
efter at styrte mig paa Hovedet ind i alle Polygami-Spørgsmaal
for at fremkalde en gennemgribende Reform; men jeg saa
imidlertid de mormonske Fruentimmer, og saa blev jeg rørt. Mit
Hjerte viste sig fornuftigere end mit Hoved. Jeg følte mig sym-

*) Jvfr. G. G. Lichtenberg: Vermischte Schriften II, S. 419.

2) Jvfr. Skildringer og Skitser, 3 Udg., 2 Bd., S. 158 - 59.

*) Samme Sted 1 Bd., S. 152.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0906.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free