Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. Lykke: Om Hjernebarken og dens Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215 Om Hjernebarken og: dens Virksomhed.
kan uden Vanskelighed henføres under Refleksbevægelsernes store
Gruppe.
Vi har nu gennemgaaet alle de Livsytringer, som Dyrene
efter Tabet af deres store Hjerne endnu lægger for Dagen, og vi
er komne til det Resultat, at de alle er at opfatte som
Refleksbevægelser.
Naar vi nu til Slutning vil samle Resultaterne af disse
Dyreeksperimenter, bliver de følgende: 1) Hjernestammen er at
opfatte som et stort Refleksorgan; og 2) med Tabet af deres
Hjernebark har Dyrene mistet alle de Evner, vi sammenfatter under
Navnet: de sjælelige Evner.
Man er ogsaa gaaet en tredje Vej for at lære Hjernens
Funktioner at kende. Man har benyttet Erfaringerne fra
Sygesengen og fra Sektionsbordet; man har mærket sig,
hvilke sygelige Symptomer der var tilstede fra Hjernens Side i
levende Live og sammenlignet dem med de sygelige Forandringer,
Sektionen paaviste i Hjernevævet. Her vil jeg nu indskrænke
mig til i Korthed at omtale Eksempler paa Sygdomme, som
angriber den store Hjerne i dens Helhed; medens jeg derimod vil
lade uomtalt alle de lokale, begrænsede Hjernesygdomme, der
kun medfører en partiel Funktionsforstyrrelse.
Først vil jeg da omtale en Klasse af Patienter, som man
kalder Idioter. De ved, at disse Individer frembyder fra Fødselen
eller fra de første Barneaar en Svækkelse af Aandsevnerne, og at
der indenfor deres Klasse findes alle Overgange lige fra den
almindelige Indskrænkethed og ned til den kompletteste Mangel paa
alt Aandsliv. — De lettere Grader viser kun de almindelige
Symptomer paa aandelig Begrænsning; saadanne Individers
Forestillingsliv er fattigt, deres Dømmekraft og Vilje svage og deres
Følelsesliv ganske overfladisk. Uden Evne til at vurdere sig selv
og deres Stilling lever de tankeløst i Nuet og er, hvis de
overlades til sig selv, mere eller mindre uskikkede til at klare sig i
Kampen for Tilværelsen; men nogle Forestillinger sidder de dog
inde med, og noget Arbejde kan de i Reglen lære at udføre.
Men fra dem findes der som sagt alle Overgange ned til det laveste
Trin, hvor der af Mennesket kun er blevet tilbage den rent ydre
Form. En saadan Idiot er at sammenligne med Dyret, som man
har berøvet den store Hjerne. Han har slet ingen
Sanseopfattelser; han lærer derfor aldrig at kende sine Omgivelser eller at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
