Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Georg Brandes: Indtryk fra London. I—IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437 Indtryk fra London.
en Samfundsorden, mod hvilken han finder det uskønt for en Kvinde
og frugtesløst for en Mand at opponere. Han knækker i det
afgørende Øjeblik over og er rede til at vende tilbage til, hvad han
forlod. Men heller ikke Agnes har kendt sig selv. Fra først af
var hun fuldt ærlig, naar hun betragtede deres Forbindelse som
en i sit Væsen rent aandelig Association, et Kammeratskab med
fælles store Formaal for Øje. Da hun frygter for ikke derved at
kunne fastholde ham, kommer hendes Køn, som hun saa ned paa,
op i hende, og hun pynter sig for at behage ham, forsøger at
gøre sit smukke Ydre, som hun har ringeagtet, gældende som
Kampmiddel. Saa vidt er Pinero’s Iagttagelse slaaende og rigtig.
Senere har han, enten af konservativ Indskrænkethed eller af et
lidet værdigt Hensyn til et londonsk Teaterpublikums Fordringer,
forvansket Skikkelsen. Agnes vender tilbage til Samfundsordenen
og Bibeltroen; en skikkelig engelsk Præstemand og hans Søster
tager sig af den nedbrudte. Dette er Stykkets svage Punkt. Men
dets Værd beror ikke som dets Forgængers blot paa Udførelsen af
den kvindelige Hovedperson. Det indeholder et helt lille Galleri af
Skikkelser, særligt af Repræsentanter for de højeste engelske
Selskabskrese. iagttagne med et hvast Blik og gengivne uden Skygge
af Overdrivelse med en skarp Satire.
IV.
Som den rejsende i Italien snart opgiver at bruge
Benævnelsen Italienere, men lærer at opfatte Piemontesere og Romere,
Florentinere og Neapolitanere som højst forskellige Folkeslag,
næsten saaledes føler han ogsaa snart, at Englændere, Skotter og
Irlændere er uensartede Nationaliteter, indbyrdes fuldt saa
forskellige som Englændere og Nordamerikanere; kun forenede ved
Sproget.
Om Irlænderne som Keltere kan dette ikke undre; deres
hele Væsen er af særegen Art. Deres Religion, der jo ikke er
andet end et Udtryk for deres Væsen, er en farverig Katolicisme,
ikke som Englænderes og Skotters tillempet Puritanisme. De har
af Naturen større Livsglæde, ringere politisk Sans, rigere
kunstnerisk Evne. En stor Del af, hvad England besidder af kunstneriske
Kræfter, er af keltisk Afstamning. Men mærkeligt er det ligefuldt
igennem Samtaler at iagttage den almindelige Holdning overfor det
irske Spørgsmaal. En fremmed faar det Indtryk, at Gladstones
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
