Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Georg Brandes: Indtryk fra London. V—IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
Indtryk fra London.
for, at alle Aarets Afgifter var betalte, fordrede han for sin egen
Person desuden ufravigeligt 100 Piastre. Videre krævede
Kurderne, der betragtede sig som Armeniernes Herrer, af dem den
saakaldte Rafirat (Skatten paa de vantro), som hævedes in natura;
de indkrævede af hver Familie to Faar, et Tæppe til Værdi af en
halvhundrede Piastre og 5—7 Kilogrammer Smør. Det blev i alt
omtrent 150 Piastre at erlægge til hver kurdisk Høvding. Men tit
kom den ene Høvding efter den anden, og den, der intet mere
forefandt, gav sig til at plyndre, skænde, brænde og myrde.
I Sassun-Distriktet hang man Mændene op ved Benene,
brændte med gloende Jærn deres Fødder, Bryst, Tunge og Pande
og voldtog Kvinderne. Man nedsablede seks Tusend Mennesker
under den langvarige Kamp, der udspandt sig. En af
Hovedmændene for Modstanden, ved Navn Hampartzum Bojadjan, blev
i Bitlis kastet i et mørkt og fugtigt Fangehul; man gav ham en
Jærnring om Halsen og tunge Jærnlænker om Arme og Ben. Man
sultede ham for at bringe ham til at underskrive en Erklæring,
hvori han erklærede sig for bestukken og vildledt af den engelske
Regering. Da han haardnakket vægrede sig derved, fordoblede
man hans Lænker, gav ham en Jærnkugle, der vejede ti
Kilogrammer, om Halsen, piskede ham, slog ham med Knipler,
udrykkede hans Skæghaar et for et med Tænger, befæstede i hans
Fængselsgulv spidse Søm og rullede ham paa dem, til han tabte
Bevidstheden. Saa blev han kaldt til Live og hængt.
Alene i Fæstningen St. Jean d’Acre i Syrien sidder af
politiske Grunde endnu 77 Armeniere, hvis fem Chefer Tyrkerne
bogstavelig har ladet sulte ihjel, idet man har nægtet dem al Føde.
I det sidste halve Aar har alle Armeniernes Tanker drejet
sig om Byen Zeitun’s Skæbne. Den ligger nordligt i det
armeniske Cilicien i en Dal mellem Taurus-Bjærgene. Navnet Zeitun
er af historiske Grunde enhver Armenier dyrebart. Der havde
det armeniske Kongerige sin Residens indtil 1393, da det faldt
for Seldsjukernes Erobringstog.
Myrderierne af Armenierne har jo i det forløbne Aar mest
fundet Sted paa den Maade, at Tyrkerne fordrede alle Vaaben,
ja enhver Kniv udleveret, og derpaa udryddede Befolkningen. Da
Guvernøren i Marash affordrede Zeitun’s Indvaanere deres
Vaaben, blev de imidlertid nægtede, og siden de tyrkiske Tropper i
Begyndelsen af Oktober drog mod Staden, har en Række Kampe
fundet Sted, under hvilke Beboerne, som kæmpede en mod ti, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
