Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - C. N. Starcke: Taler og Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558 Taler og Skuespiller.
hvorigennem en Affekt normalt giver sig Udtryk. Skuespilleren
kan gøre dette uden at have nogen tilsvarende Følelse forud, og
han kan kun gøre det, naar han ikke har nogen Følelse, da denne
ved sin uvilkaarlige Indvirkning paa Muskelsystemet vilde
modarbejde hans Viljes fri Herredømme over Legemet. Men i samme
Øjeblik, han har eftergjort Følelsens Tegn, har han ogsaa en
Stemning i sin Sjæl, der bliver i samme Forhold ejendommeligere,
som hans Hengivelse i Affektens Udtryk er fuldstændig. Men da
denne Sindsbevægelse er umotiveret for hans eget Vedkommende
og kun afhængig af det ydre legemlige Udtryk, er han fuldstændig
Herre over sit Sind og kan i næste Øjeblik give en hvilken som
helst anden Stemning Indpas, forudsat at han er Herre over dens
legemlige Udtryk. Paa Grund af mangelfuld Evne til at iagttage
sig selv kan Skuespilleren tro, at det er Følelsen, som er Aarsag
til hans Bevægelser, medens det i Virkeligheden er omvendt. Naar
Rollen er spillet til Ende, er der intet tilbage af den Række
Følelser, den har givet Udtryk; der indfinder sig kun en almindelig
legemlig Træthed som efter enhver stærk Affekt. Men alle de
Forestillinger, som normalt staar som vore Affekters Aarsag, og
som i det virkelige Liv vedbliver at øve deres Indflydelse, selv
efter at den heftige Affekt er endt, de mangler fuldstændig, og
derfor er Skuespillerens Sind, naar han gaar hjem, fuldkommen roligt
Sluttelig skal vi kun sige et Par Ord om det Forslag,
hvormed Hr. A. G. Larsen ender sit Foredrag, idet han opfordrer de
unge Studenter til at danne Taleklubber, hvor de kan øve sig i
Veltalenhedens Kunst. „Hvorfor, siger han, skal den legemlige
Sport alene være vigtig? Fortjener den aandelige ikke i det mindste
den samme Agtpaagivenhed?" — Til dette Samvittighedsspørgsmaal
kan vi kun finde et ubetinget Nej som Svar. Aandelig Sport er
en farlig Ting, fordi den ødelægger det, som skulde være
Maalestokken for alt aandeligt Arbejde, nemlig den alvorlige Interesse.
Den Forskel i Opfattelsen af Taleren, som de foregaaende Linier
har vist bestaar mellem Hr. A. C. Larsen og os, faar her sine
praktiske Konsekvenser. Vi tror ikke paa, at alle Talere er Skuespillere;
vi tror ikke engang paa, at det er de bedste Talere, som er det.
Den Øvelse, som en Taler skal have, bestaar foruden i at vænne
sig til at staa uden Nervøsitet overfor en større Forsamling, i
en skolet Tænkning, der former klare Sætninger og bygger paa
omfattende og grundig Viden. Herredømmet over Følelserne
erhverves lettest ved i det hele at gøre sig til Herre over sit Sind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
