Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - P. Munch: Fra Adelsvælde til Kongevælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Adelsvælde til Kongevælde.
563
herremand eller Kancelliherremand, det er nu Adelens to
Livsmuligheder; rig Godsejer eller stor Statsmand, det er de Idealer,
som Forholdene fører Adelen til", siger Erslev.
Denne Svingning bragte vor Adel en ny
Blomstringsperiode, hvis Højdepunkt synes at naas under
Formynderperioden.
Til denne Situation svarer ret godt den Opfattelse af disse
8 Aar, som hidtil var gængs, og som Troels Lund skildrer
saaledes: „Æren for Kristian den fjerdes Opdragelse tilkommer da
begge Parter, baade Enkedronning Sophia og disse graanede
Rigsraader, der med kyndig Haand formede af den lovende Dreng
en Konge i Folkets Lignelse, ikke som saa mange af hans
Forgængere en dygtig tysk Indvandrer, men en hjemmegroet
Vikinge-ætling, dansk i Optræden, dansk i Tanke. Og uvilkaarlig glider
i dette tiltalende Billede det lille Skib atter frem i Forgrunden."
Mod denne Opfattelse sætter Forfatteren sin Anskuelse, der
finder Udtryk i følgende Ord: „Thi lige saa lidt som Kristian
den fjerdes Uddannelse var fredet Leg paa en Indsø, lige saa lidt
var der Overensstemmelse mellem hans Omgivelser", og videre:
„Formynderregeringens Historie er den skiftevise, bestandigt heftigere
Slyngen af Kongesønnen og hans Magt fra den ene Part mod
den anden. Ved det sidste Ryk sprængtes den slidte Forbindelse
forneden, og han mærkede, at han var fri og Magten hans egen.
De tre Hovedmodstandere var Enkedronning Sophia, det danske
Rigsraad og Statholderen i den kongelige Del af Hertugdømmerne
Henrik Ranzau."
For Skibets Vedkommende er det vist nok, at Troels Lund
har Ret. Det omtales første Gang 1648; i de latinske Stile, hvori
Kristian den fjerde har fortalt om sin Barndom, findes intet herom;
hans Ophold paa Skanderborg Slot i denne Tid varede kun faa
Dage; og endelig kendes den lille Kerne, hvorom Sagnet er
dannet. Det er en Rigsraadsordre fra 1595 om at låve et Skib
til Kongen til Adspredelse under hans Ophold i Skanderborg. Det
blev aldrig brugt. En Maaned efter, at Ordren var givet, var
Kongen paa Vej til Tyskland.
Hvor langt Forfatterens Kritik af Troen paa de Tiders
idylliske Forhold rækker for de politiske Spørgsmaals Vedkommende,
skal vi nu se.
Kongedømmets naturlige Repræsentant var
Enkedronningen. Havde Kongemagten her været saa stærk som i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
