Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - R. Besthorn: Wilhelm II og hans fortrolige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598
Wilhelm II og hans fortrolige.
straks af fra Bismarck; bliver som Bærer af „Traditionen" altid
spurgt til Raads af Gaprivi og Marschall, der jo ikke er
Diplomater af Fag. Intriguant af Lyst til at intriguere — lidenskabelig
Østersspiser.
v. Spåtzle: Geheime-Legationsraad v. Kiderlen-Wåchter,
Leder af det officiøse Pressebureau, hvis Indflydelse naar utrolig
langt, og som ved behændig valgte Mellemmænd paavirker ogsaa
anstændige Folk, ofte uden at Chefredaktøren har nogen Anelse
derom.
Grev Troubadour: Grev Philipp Eulenburg, preussisk
Gesandt i München, dygtig Stræber, digter, komponerer og
foredrager med egenhændigt Akkompagnement sine Sange i høje og
højeste Krese.
„Holstein og Kiderlen — hed det videre i Brevet — „har
i de sidste Aar stadig søgt at uddybe Bruddet mellem Kejseren
og Bismarck, navnlig ved krænkende Ting, der behændig er
blevne lancerede i forskellige Blade og derefter blevne forelagte
Hs. Maj. som Produkter af den bismarckvenlige Presse. Desuden
har de trængt dygtige og selvstændige Gesandter ud af Tjenesten
eller skubbet dem til Side for at anbringe ubetydelige og føjelige
Folk. Saaledes er den fortræffelige Schlözer bleven afløst af den
udygtige Otto von Bülow, den kloge Radowitz er i det vigtige
Konstantinopel bleven afløst af den brave Radolin. Moser (den
würtembergske Gesandt i Berlin) maatte kun bort herfra, fordi
Grev Eulenburg vilde anbringe sin Ven Varnbühler her.
Eulenburg selv vil til det glade Wien; derfor maa Prins Reusz bort
herfra. De værste er Holstein og Kiderlen, men
Eulenburg er særlig farlig, fordi han er persona gratissima hos
Kejseren, hvem han jo ogsaa hver Sommer ledsager paa Turen
til Norge."
Afsløringen vakte umaadelig Opsigt, og denne forøgedes,
da Polstorff paa Bismarcks Fødselsdag, 1ste April, lod en ny
Bombe springe i Form af en Meddelelse til det officiøse
Pressebureau", hvori det hed: „Vi sønderriver nu det Løgnevæv, som
den af Dem paavirkede Presse saa ivrig har spundet i flere Uger.
Vi bemærker straks, at vi paa Forhaand har forbeholdt os fri
Raadighed med Hensyn til de Meddelelser fra Udenrigsministeriet,
hvorom det drejer sig; vi har forhen erklæret, at vi gav Afkald
paa enhver „fortrolig" Meddelelse. Altsaa: Ti Dage efter, at
„Reichsanzeiger" havde maattet erklære, at „vore Angreb savnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
