Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Vilh. Lassen: Landbokommissionens Betænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
686
Landbokonimissionens Betænkning.
samlet Had om sig, og det Had er ikke til at faa vasket af det i
en Fart. Naar de to Ord „Eje" og „Fæste" stilles op ved Siden
af hinanden, saa vil alle Husmænd øjeblikkeligt og umiddelbart
opfatte „Fæste" som det lavere, det ringere. Hver enkelt maatte
omstændelig overbevises, før man fik dannet en offenlig Mening
mellem Husmænd for, at Fæste nu som Fæste til Ståt og
Kommune er noget helt andet end Fæste i gamle Dage til private
Herskaber. Men naar der ikke er Stemning for noget af det, der
kan kaldes Fæste, kunde man være gaaet den Vej, som er anvist
i Preussen ved de saakaldte „Rentengüter". Dels for at fremme
den tyske Kolonisation i de polske Provinser, dels for at fremme
Udstykningen i selve Preussen, er der blevet skabt Lovhjemmel
for, at Ejendomsret over faste Ejendomme kan overdrages, ikke
blot mod kontant Købesum, men ogsaa mod en vedvarende
uopsigelig Afgift (Rente, kalder Tyskerne den; en Realbyrde kalder vi
det). Denne Afgift kan fastsættes enten i Penge eller i Korn. En
saadan Besiddelse kaldes „Rentengut", Afgiftsejendom. Denne
Institution ligner vort Arvefæste meget, men den vilde have det
Fortrin, at den ingen Fortid har. Retsforholdet er klart, og den
er netop paa sin Plads her, hvor selvstændig Besiddelse skal
overdrages, uden at der er Mulighed for Udredelse af nogen kontant
Købesum.
Naar Husmändskreditforeningerne er dragne med ind i
Organisationen, kan det ikke skyldes Hensynet til at formindske
Statens Risiko. Kreditforeningerne har den relativt sikre Prioritet,
og hvis det gaar galt, garanterer Staten deres Obligationer. Men
Kommissionen har ment, at Staten ikke kunde eller ikke vilde
administrere det fornødne Tilsyn med Debitorernes Husmandsbrug,
og for at faa et saadant Tilsyn etableret ad anden Vej er det, at
Kreditforeningerne er benyttede. — Men Tilsynet gennem dem
bliver Husmændene forholdsvis dyrt. Kreditforeningernes Penge
er, foruden Kurstabet, som vedkommende maa bære af egen Lomme,
V« pCt. dyrere end Statens. Paa 2000 Kr. s Laan giver det 5 Kr.
aarlig, og da Syn skal holdes hvert 3dje Aar, bliver det 15 Kr.
for hvert Syn over et Pant — stadig foruden Kurstabet. Det er
alt for dyrt. Staten kunde faa Tilsyn billigere ved direkte dertil
beskikkede Mænd. — Men den kunde ogsaa faa det helt gratis.
Hvis man ikke vilde benytte Sogneraadene dertil, kunde man
bruge Amtsraadene. Deres Formænd (Amtmændene) er
Statsmagtens Repræsentanter, og naar Amtsraadsmedlemmerne drager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
