Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Købke: Professor Vilh. Thomsens Tydning af Orkhon-Indskrifterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Professor Vilh. Thomsens Tydning af Orkhon-lndskriflerne. 760
Hunner (kin. Hiongnu); Tyrkerne er uciviliserede, bærer Haaret
„vildt flagrende" og kaster som andre Barbarer „Kappefligen
til venstre".
Om Folkets religiøse Forestillinger indeholder de kinesiske
Aarbøger kun lidet; det hedder, at de dyrker Dæmoner og Aander
og tror paa Troldmænd. En byzantinsk Skribent fortæller, at de
tilbeder Ilden, Luften, Vandet og Jorden, bringer den øverste Gud
Dyreofre og har Præster med Spaadomsgave. Deres Religion maa
da vistnok have været beslægtet med den Naturkultus, der endnu
i en raa Form hersker i vide Egne af Siberien og har Navn efter
Aandebesværgere, Schamanerne.
Kineserne kender hele Rækken af Folkets Over-Khaner lige
fra Midten af det 6te Aarhundrede. Allerede under den første af
disse Khaner var Tyrkerne „talrige og mægtige" og begyndte at
komme til Kinas Grænser „for at drive Silkehandel og andet
Samkvem" ; under hans Søn strakte deres Rige sig helt til Korea-Bugten.
Ved Aar 600 udskiltes imidlertid „de vestlige Tyrker" fra de
østlige, de egentlige „Tukiu", og det snilde kinesiske Diplomati
forstod at svække disses Magt ved at sætte Splid mellem Khanerne.
Omsider blev de tyrkiske Fyrster, der vel ogsaa var tiltrukne af
Kinas højere Kultur, undergivne dette Riges Kejser som
skatskyldige Vasaller, efter at en af dem var taget til Fange af Kineserne
(Aar 630). Men en dygtig Khan, Kutulu (af tyrkisk: Kutluk, den
lykkelige), der havde gjort sig til Hersker c. 681, erklærer sig for
uafhængig, slaar de kinesiske Hære og kommer i en betænkelig
Nærhed af »Midtriget". Da denne Fyrste dør efter 10 Aars
Regering, er begge hans Sønner kun Smaadrenge, og hans energiske
Broder Metschu — de tyrkiske Indskrifter nævner ikke hans eller
Forgængerens Personnavne — lader sig kaare til Khan. Han
foretager flere Røvertog mod en kinesisk Provins ved Hoangho og
„dræber og bortfører mange Embedsmænd og en stor Del af
Befolkningen." Han tilbyder derpaa den Kejserinde, som havde
grebet Magten i Kina, at hjælpe hende mod nogle oprørske
Under-saatter, Khitan-Folket i det sydlige Mandschuri, overvinder ogsaa
disse og faar høje kinesiske Titler, men bliver senere meget
besværlig ved sine Fordringer, fængsler Kejserindens egen Nevø, der
er sendt for at begære en af hans Døtre til Ægte, og truer endog
med at sætte to legitime Prinser af Dynastiet Thang paa Kinas
Trone. I Aaret 698 trænger han over den gule Flod langt ind i
Kina, „brænder Hytter og Huse og lægger Slotte og Landsbyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
