- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
871

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

871 Kvindeidealets Udvikling i den italienske Malerkunst.



Blinde afskyder sin Flammepil, kommer Foraaret skridende i
Skikkelse af en ung og dejlig, højt opkiltret barfodet Kvinde. Hendes
blonde Haar, der falder løst om hendes lille fine Hoved, er iflettet
Blomster; Blomster har hun om sin Hals, Blomster er hendes
Bælte, Blomster strør hun fra sit Skød, og Blomster: Lilier og
Violer, Nelliker og Gaaseurt, Narcisser og Roser mylrer frem af
Jorden under hendes Fod, — ja trods Orangernes tætte Skygge
modnes selv
Jordbærrene dér, hvor hun
træder. I det herlige
Billed af denne unge
Kvinde, maaske den
eneste af Botticellis
Skikkelser, der bærer
sit Hoved lige og
frejdigt paa sin Hals, har
hans Skønhedssans
ranket sig højt mod den
rent ideale
Legemsskøn-hed, som er det Maal,
mod hvilket Udviklingen
i Renæssancekunsten
sigter.

Skønhedsfølelsen:
det er den inderste
drivende Kraft i hele denne
Udvikling, og den ligger
uden Undtagelse dybt i
alle de Kunstnere, som
bar Udviklingen frem.
Men den kommer forskelligt til Orde hos de forskellige, og
fortrinsvis Skønhedsfølelse for Kvinder aabenbarer sig kun hos nogle
enkelte. Pollajuolo — endog i det dejlige Billed af Bebudelsen i
Berlin — og Verrocchio f. Eks. mangler den næsten ganske. Selv
om man ikke højt nok kan beundre en Gozzoli for hans Evne til
af rent portrætmæssige Fremstillinger af hans Samtid at skabe
storstilede og monumentale Kompositioner, eller en Piero della
Francesca for hans Evne til fin og fornem Karakteristik i de
Profilportræter, der er saa typiske for det femtende Aarhundreds
Tilbøjelighed for det skarpttegnede og liniemæssige: Kunstnere som

Botticelli: Pnmavera. Brudstykke af „Foraaret".
Akademiet i Florene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0873.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free