- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
928

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Erik Henrichsen: Det tyske Riges borgerlige Lovbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

910

Det tyske Riges borgerlige Lovbog. 928

Lovbog som et historisk Dokument, ham interesserer det
Spørgsmaal: Hvorfor er Lovbogen saaledes, af hvilken Kultur er den
et Produkt?

Men medens den, der studerer et moderne litterært Arbejde,
gennem det faar Kundskab om Tidens Længsler og ny Ideer, vil
den. der studerer et moderne Lovarbejde, kun i ringe Grad
modtage Indtryk af det vordende. Og navnlig gælder dette om
privatretlige Lovbøger. Privatretten er den mindst bevægelige, den mest
konservative Bestanddel af Retten, aldeles utilgængelig for
doktrinære Fremskridtsforsøg. En af Hovedgrundene til, at de fleste
Forfatninger kun gælder paa Papiret, er netop den. at
Privatretten ikke er undergaaet en demokratisk Udvikling i en
tilsvarende Grad som Statsretten. Selv den store franske Revolution
frembragte ikke i Privatretten nogen Omvæltning af blot
tilnærmelsesvis samme Art som f. Eks. i Strafferetten eller
Straffeprocessen.

Den tyske borgerlige Lovbog er bestemt til at træde i
Virksomhed med det 20de Aarhundrede er altsaa ikke beregnet
paa at gælde for dette, men først for det næste Aarhundrede.
Alligevel er der ikke en Bestemmelse i den, der synes at have
Fremtiden for Øje, ikke en Tanke i den, som ikke dette Aarhundrede
alt forlængst er færdig med. Det er en Kodifikation af den
bestaaende Ret, bestaaende ogsaa i den Forstand, at den paa
mange Punkter ikke stemmer med den moderne Retsbevidsthed.
Den har vakt Interesse og Kamp ikke ved de ny Tanker, den
indeholder — for af dem er der ingen — men ved de gamle,
afdøde Forestillinger, den ikke har villet bryde med.

Den, der gennemlæser Lovbogen, faar ikke sin Tanke
henvendt paa de Retsspørgsmaal, der vil blive Fremtidens
Strids-æmner. Men den. der vil vide Besked om Fortidens Retstilstand,
for ham vil Lovbogen indeholde en fortrinlig Oversigt. Hvilken
Forskel paa Skaberkraften i Slutningen af forrige og Slutningen af
dette Aarhundrede! De store Lovbøger fra Slutningen af forrige
Aarhundrede, den preussiske, den franske og den østerrigske, var
fulde af produktive ny Tanker, de betegnede Brud med Fortidens
Retstilstand og vendte Blikket frem mod det kommende
Aarhundrede. Men goldt møder vort Aarhundrede det næste og kan kun
overgive det et Repertorium over den gældende Ret.

Som internationalt Kulturværk vil denne Lovbog derfor kun
have Betydning som en Art Retsleksikon, i hvilket de fremmede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0930.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free